Hvad er prisen for de 10 fraktioner?

Miljøminister Magnus Heunicke er blevet bedt om at redegøre for meromkostninger ved øget affaldssortering.

Af et spørgsmål stillet af Lise Bech (DD) fremgår følgende:

”Vil ministeren redegøre for, hvad prisen for implementering af affaldssortering i 10 fraktioner er endt med at være for en gennemsnitshusstand? Vil ministeren herudover redegøre for, hvad den konkrete prisstigning er i hver af landets kommuner som følge af de nye krav til affaldssortering?”

DAKOFA vil naturligvis viderebringe ministerens svar, når dette måtte foreligge.

Du kan læse spørgsmålet i sin helhed ved at trykke hér.

Relaterede nyheder