Høring - Håndtering af WEEE (bekendtgørelsen). Høringsfrist 12. jan.
De væsentligste ændringer i relation til del 2 er, at der pr. 15. august 2018 introduceres et åbent anvendelsesområde samt nye undtagelser samtidig med at der sker en ændring i opdelingen af EEE, hvor de nuværende 10 kategorier bliver til følgende 6:
- Udstyr til temperaturudveksling
- Skærme, monitorer og udstyr indeholdende skærme med en overflade, der er større end 100 cm2
- Lyskilder
- Stort udstyr (en ydre dimension på mere end 50 cm)
- Småt udstyr (ingen ydre dimension på mere end 50 cm)
- Småt it- og telekommunikationsudstyr (ingen ydre dimension på mere end 50 cm)
Herudover foreslås supplerende til de nye kategorier, at den særskilte kategori for solpaneler, der har været glædende i Danmark siden 2014, fastholdes.
Høringsudkastet indeholder også som nævnt en række ændringer, som følge af en række spørgsmål stillet af EU-Kommissionen, en række præciseringer af implementeringen af WEEE-direktivet, herunder bl.a.:
- Præcisering af at det skal være gratis for en slutbruger af husholdnings-WEEE at komme af med det (§ 22). Med gratis for slutbruger menes, at der ikke må afkræves betaling direkte fra slutbrugeren i forbindelse med aflevering af WEEE til en indsamlingsordning.
- Præcisering af hvordan WEEE, der indebærer en sundhedsmæssig risiko for personalet i indsamlingsordninger, skal håndteres (§ 22 og § 23).
- Præcisering af de oplysninger, som producenter skal indberette til DPA-System (§ 15).
- Rettelse af fejlagtig dato i forbindelse med, hvornår mærkningskrav for EEE omfattet af producentansvar er trådt i kraft (§ 51).
- Mindre justeringer af definitioner, så der er overensstemmelse med WEEE- direktivet (§ 3).
Høringssvar skal være Miljøstyrelsen i hænde senest fredag d. 12. januar 2018, kl. 12.00. Høringssvaret skal sendes til mst@mst.dk eller til Miljøstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, att: Anne Harborg Larsen. I begge tilfælde skal angives journalnummer MST-7041-00034.