30. oktober 2017
Høring af udkast til ændringer i vejledning om miljøgodkendelse af virksomheder
Baggrund for ændring af vejledningen
De foreslåede ændringer følger dels af ændringer i godkendelsesbekendtgørelsen fra juli 2017 og dels af ønsker fremkommet ved den foregående ændring af vejledningen i 2016.
Herudover er der tilføjet følgende nye opslag:
- Den 19. december 2017 træder bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyrringsanlæg i kraft. Opslaget beskriver, hvordan bekendtgørelsens regler indfases, og hvordan de skal anvendes på en godkendelsespligtig virksomhed.
- Der gælder et generelt forbud mod at anvende bygge- og anlægsaffald med et PCB- indhold på over 2,0 mg PCBtotal/kg til bygge- og anlægsarbejder. Forbuddet fremgår af restproduktbekendtgørelsen (BEK 1672:2016), men også gælder for eksempelvis godkendelsespligtige nyttiggørelsesprojekter. Det er vurderet, at vejledningen derfor skal indeholde et opslag herom.
- Med den seneste ændring af godkendelsesbekendtgørelsen fra juni 2017 blev det tydeliggjort i en ny bestemmelse (§ 48), at myndigheden i tilfælde af hændelser og uheld, der mærkbart berører miljøet, skal vurdere, om virksomhedens vilkår skal ændres. Myndigheden skal stille vilkår om supplerende foranstaltninger, hvis myndigheden finder det nødvendigt for at begrænse miljøkonsekvenserne og hindre yderligere uheld.
Se oversigten over ændringer i høringsudkastet her.
Høringssvar skal sendes elektronisk til Miljøstyrelsen, Erhverv, på mailadresse erhverv@mst.dk senest 16 november 2017.