Har du en nyskabende idé – et nyt produkt eller en service?

Så er Innobooster-puljen nu mere end fordoblet. På grund af situationen med coronavirus har Folketinget truffet beslutning om at øge årets Innobooster-pulje fra 300 mio. kr. til 650 mio. kr. Derfor er det et rigtig godt tidspunkt at søge nu, hvis du har et innovativt udviklingsprojekt.

Innovationsfondens Innobooster investerer i innovative, vækstskabende projekter hos små og mellemstore virksomheder samt iværksættere og startup-virksomheder. Et Innobooster‐projekt kan være med til at udvikle og markedsmodne et nyt produkt eller en ny service eller med til at opnå en betydelig forbedring af en proces i en virksomhed, så virksomhedens konkurrenceevne forbedres markant.

Innobooster behandler løbende indkomne ansøgninger. Den typiske svartid på ansøgninger, hvor der søges om mindre end 500.000 kr., er ca. en måned.

Du kan her på på teknologiudvikling.dk finde information om ansøgningsprocessen og vejledning til, hvordan du søger om støtte.

Relaterede nyheder