Håndtering af PFAS i jord: undersøgelse af 12 landes praksis

Baggrunden for projektet var, at der i dag opstår udfordringer ved bygge- og anlægsarbejder og ved forureningsundersøgelser, hvor PFAS konstateres, da der ikke er etablerede muligheder i stor skala for at komme af med jorden.

Der er på baggrund af gennemgangen af 12 andre landes praksis fremkommet 13 ideer til håndtering af PFAS i jord. Det bemærkes, at der ikke er lavet en vurdering af implementerbarheden af ideerne, ligesom ideerne ikke er prioriterede. Projektet er udført af WSP Denmark for Miljøstyrelsen, og de oplistede ideerne:

Handleplan for PFAS i jord
En handleplan for PFAS i jord skal udpege overordnede principper for håndtering af jord og give anvisninger og vejledning til, hvordan jorden håndteres. Overordnede principper kan eksempelvis omhandle at genanvendelse af PFAS forurenet jord ikke må føre til yderligere spredning af PFAS. Der kunne også opstilles et hierarki for behandling af jorden, der angiver en prioritering af behandlingsmuligheder.

Inddragelse af flere beskyttelseshensyn i jordkvalitetskriteriet
Jordkvalitetskriterierne for PFAS i Danmark retter sig mod at beskytte menneskers sundhed med fokus på børns jordkontakt. Derudover findes et grundvandskriterium til at vurdere grundvand, men beskyttelse af grundvand og overfladevand er ikke indarbejdet i det danske jord-kvalitetskriterium. I Danmark er EFSA’s seneste skærpede sundhedsvurdering inddraget og afspejlet i jordkvalitetskriterierne i form af en sum for 4 PFAS-forbindelser.

Andre beskyttelseshensyn, der ikke er inddraget i de danske jordkvalitetskriterier, er blandt andet optag af PFAS gennem afgrøder og beskyttelse af økosystemer. Det kan i den forbindelse undersøges om de skærpede jordkvalitetskriterier for sum af 4 PFAS også yder beskyttelse over for planteoptag, grundvand, overfladevand og økosystemer, ligesom niveauet for den diffuse forurening af PFAS i jord også skal inddrages i vurderingen.

De lande der er gennemgået, opererer alle med stedspecifikke risikovurderinger ved siden af jordkvalitetskriterierne, hvilket også er almindelig praksis i Danmark. Det er vigtigt også at bibeholde dette fokus i Danmark, at der ved en PFAS-forurening altid skal tages hensyn til de konkrete forhold på lokaliteten ved at gøre brug af en sted specifik risikovurdering.

Differentierede jordkvalitetskriteriet efter arealanvendelse
Jordkvalitetskriteriet for PFAS kan inddeles efter arealanvendelsen, således at denne deles op i natur, landbrug, bolig/rekreative arealer samt industri/kontor. Mange lande har en kategori for natur og landbrug, der er slået sammen, men det skal overvejes at have en kategori for natur og for landbrug for sig, da der på landbrugsjord kan være kilder til PFAS, som der ikke er på naturområder.

Ved landbrug/natur anses jorden som jomfruelig og skal derfor beskyttes mod yderligere påvirkning, ved boliger/rekreative arealer, er der risiko for jordkontakt ift. menneskers brug af jorden og jordkvalitetskriterierne skal her beskytte mod kontakt med jorden ift. indtag af jorden og optag gennem afgrøder. Ved industri/kontor er eksponeringen mindre, og derfor vil der kunne tillades et højere jordkvalitetskriterie. Der skal dog også tages højde for grundvandsinteresser og derfor bør der i inddeling efter arealanvendelse også indlægges hensyn til om arealet findes i et område med grundvandsinteresser. Derudover skal der tages højde for at arealer kan skifte anvendelse.

Retningslinjer for midlertidig opbevaring
Rensning af jord, enten in situ eller på anlæg bør dog være første prioritet ved håndtering af PFAS-holdig jord, men indtil de rette løsninger er etableret, kan det være formålstjenligt at oprette specielle enheder på deponier eller eventuelle midlertidige løsninger for opbevaring, som har den samme beskyttelse af omgivelser som et deponi. Der kan i den forbindelse laves retningslinjer for midlertidig opbevaring ud fra, hvor længe opbevaringen skal foregå. Der vil være et dilemma for midlertidig opbevaring omkring, hvornår opbevaringen bliver permanent og skal sidestilles med deponering.

Retningslinjer for genanvendelse
Der kan laves retningslinjer for genanvendelse af jord, og her skal inddrages krav om værdier for den diffuse forurening, normværdi, udvaskningstest og områdekort. Ved hjælp af disse værktøjer kan der etableres et system hvor genanvendelse af jord med lavt indhold af PFAS er muligt uden at genanvendelsen skaber en øget risiko.

Et vigtigt emne, der skal adresseres i denne sammenhæng, er om der skal laves et helt nyt system for PFAS eller om PFAS problematikken kan integreres i det nuværende system for håndtering af jordforurening. Genanvendelse af PFAS-holdig jord er i dag muligt via en § 19 tilladelse, men omvendt er hverken restproduktbekendtgørelsen eller områdeklassificering i dag udformet til at håndtere mobile organiske forureninger.

De øvrige ideer er følgende:

• Indretning af specielle enheder på deponier til PFAS-holdig jord
• Inddragelse af jordens eget beskyttelses niveau i jordkvalitetskriterierne
• Fastsættelse af en normværdi for indhold af PFAS i jorden, hvor der ikke er risiko
• Fastsættelse af et niveau for den diffuse forurening af PFAS i jord administrativt
• Inddragelse af vægtet toksikologi i jordkvalitetskriterie
• Udarbejdelse af et jordkvalitetskriterie for summen af PFAS (uspecifikke)
• Udvaskningstests i forbindelse med prøvetagning af jord
• Områdekort for PFAS

Se uddybende beskrivelse af alle ideer i rapportens kapitel 9.

Hent rapporten "PFAS i jord. International screening af andre landes praksis for håndtering af jord med PFAS", Miljøprojekt nr. 2268 fra maj 2024, på Miljøstyrelsens hjemmeside her.