16. december 2020

GRAKOM - nyt medlem af DAKOFA

Vi byder hjerteligt velkommen til GRAKOM.

På GRAKOMs hjemmeside kan man læse følgende:

"GRAKOM er samlingspunkt for virksomheder, der arbejder med kommunikationsløsninger. Det er organisationens formål at styrke udviklingsmulighederne og rammebetingelserne for medlemmerne, der tæller alt lige fra store industrivirksomheder til kreative enkeltmandsvirksomheder.

I GRAKOM er vi stolte af at repræsentere verdens mest miljø- og klimavenlige grafiske produktion. Vores medlemmer har gennem en årrække omstillet produktionen til cirkulær økonomi. Vi har sænket energiforbruget, udfaset tungmetaller og miljøskadelige kemikalier, øget genanvendelsen og skiftet til papir fra bæredygtigt skovbrug.

GRAKOM går forrest i europæisk samarbejde om skærpede miljøkrav og udvikling af miljø- og klimavenlig produktion i vores erhverv. Det gør vi også i Danmark. Det er vores ambition, at danske virksomheder og forbrugere i højere grad vælger miljø- og klimavenlige grafiske løsninger. Dermed kan vi som erhverv levere vores bidrag til den grønne omstilling og samtidigt fastholde vores internationale førerposition. Det er både godt for miljøet og for forretningsmulighederne for GRAKOMs medlemmer.

GRAKOM har siden 1875 varetaget erhvervets politiske interesser, inspireret med ny viden samt leveret værdiskabende service og rådgivning til medlemmerne. Organisationen rummer i dag over 500 produktions-, handels- og rådgivningsvirksomheder indenfor grafisk kommunikation, medier og markedsføring."

Yderligere information om GRAKOM kan hentes her.

Relaterede nyheder