Problematiske stoffer i bygge- og anlægsaffald

Resultater af en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne og et nabotjek hos Sverige, Norge og Tyskland

Da klassificeringskompetencen skulle overgå til Miljøstyrelsen den 1. januar 2025, har styrelsen ønsket at få bidrag til eventuelt at kunne fastsætte nationale grænseværdier for, om bygge- og anlægsaffald er uforurenet eller forurenet.

Formålet med projektet er at undersøge hvilke grænseværdier, der i dag anvendes til klassificering eller vurdering af, om bygge- og anlægsaffald er uforurenet. Projektet skal også undersøge, om der findes grænseværdier, der kan anvendes til klassificering eller vurdering af, om byggeaffald er for forurenet til at kunne genintroduceres i de cirkulære materialeflow ved genanvendelse. Grænseværdierne er relevante i forbindelse med den klassificering af bygge- og anlægsaffald, der foretages ved en miljøkortlægning forud for en nedrivning eller renovering af en bygning eller anlæg.

Projektet er udarbejdet af Teknologisk Institut og WSP.

Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner
84 kommuner har deltaget i undersøgelsen. Grænseværdierne for uforurenet bygge- og anlægsaffald anvendes af kommunerne primært ved vurdering af behov for rensning af overflader (fx rensning af maling fra beton og tegl) og tilladelsesfri anvendelse af uforurenet bygge- og anlægsaffald. I undersøgelsen svarede 68 kommuner, at de i høj grad læner sig op ad Sjællandsnetværkets Forvaltningsgrundlag for bygge- og anlægsaffald i deres kommunale sagsbehandling.

47 kommuner svarer, at det er de organiske stoffer, der giver de største udfordringer med at klassificere affaldet som uforurenet eller forurenet, mens 24 kommuner fandt at, at det er uorganiske stoffer, der giver de største udfordringer. I alt tillader 52 kommuner brug af gennemsnitskoncentrationer for malet træ og 37 tillader det for malet metal. Rapporten indeholder flere resultater.

Nabotjek (her om PCB)
Generelt ses det, at vores nabolande skelner mellem farligt og ikke-farligt affald i affaldsklassificeringen, og at grænseværdier for farligt affald bestemmer klassificeringen og passende håndteringsprocedurer. Der gælder overordnede krav til kildesortering af affald.

Sverige har en lang række love og vejledende dokumenter om bygningsundersøgelser og miljøkortlægning. Den svenske Förordning om PCB m.m. (2007:19) fastsætter bl.a. regler for undersøgelse af fuge- og gulvmasser for PCB samt afhjælpningsplaner, herunder fjernelse og håndtering af fuge- eller gulvbelægninger indeholdende PCB.

I Norge udspringer krav om (miljø)kortlægning og udarbejdelse af affaldsplaner af Byggteknisk forskrift (TEK17). Krav om udarbejdelse af en affaldsplan gælder både ved opførelse af nyt byggeri over 300 m2 og ved renoverings- og nedrivningsarbejder på mere end 100 m2, og hvor der genereres mere end 10 ton byggeaffald.

Avfallsforskriftens § 14a omhandler PCB i beton og tegl, og her er der krav om, at eventuelle malingslag, fuger, afretningsmasser, murpuds og tilstødende beton og tegl, hvor den højeste koncentration af ∑7PCB er lig med eller højere end 50 mg/kg, fjernes inden bygningen rives ned. Beton og mursten fra nedrivningsprojekter kan anvendes til anlægsarbejder, hvis den højeste koncentration af PCB i repræsentative prøver ikke overstiger en grænseværdi på 0,01 mg/kg. Hvis overfladebehandlet beton eller mursten fra nedrivningsprojekter skal anvendes til anlægsarbejder, må den højeste koncentration af PCB i malingslag, fuger, afretningsmasser eller puds må ikke overskride 1 mg/kg for ∑7PCB.

I Tyskland er det ikke lovpligtigt at gennemføre en miljøkortlægning, men der er krav til bygningsejer under driften af bygningen og i forbindelse med renoverings- eller nedrivningsarbejde. I praksis er det krav til arbejdsmiljøet, der har betydning for omfanget af bygningsgennemgang og miljøkortlægning. Ved klassificering af bygge- og anlægsaffald skelnes mellem klassificering af ikke-farligt og farligt affald. Dermed er det grænseværdierne for farligt affald, der indgår i klassificeringen af affald i forbindelse med miljøkortlægningen. Der identificeret en grænseværdi for ∑7PCB på 0,15 mg/kg for mineralsk bygge- og anlægsaffald og 5 mg PCB6/kg for træaffald.

Anbefalinger
Miljøstyrelsen kan

  • tage udgangspunkt i grænseværdierne Forvaltningsgrundlaget til at opstille nationale grænseværdier til klassificering af bygge- og anlægsaffald
  • overveje om grænseværdierne skal ændres på længere sigt, som tager hensyn til jordkvalitetskriterier, herunder bl.a. udvaskning til grundvand
  • overveje at fastsætte en grænseværdi for PFAS, hvor der tages højde for grundvands- og overfladevandshensyn
  • overveje at indføre renhedskrav til kontrol af miljøsanering.

Rapporten konkluderer også, at Forvaltningsgrundlaget og de heri beskrevne grænseværdier ikke kan benyttes til at vurdere, om bygge- og anlægsaffald er for forurenet til at kunne genanvendes.

Læs mere
Miljøstyrelsen, Marts 2025, Undersøgelse af grænseværdier for problematiske stoffer i bygge-og anlægsaffald, Miljøprojekt nr. 2289

Relaterede nyheder