Glas forringes når det indsamles blandet med plastaffald
Miljøstyrelsen har netop udgivet et miljøprojekt, hvor kildeopdeling og kildesortering sammenlignes ved livscyklusvurderinger, vurdering af kvalitet og mængde af det genvendte affald samt i samfundsøkonomiske konsekvensanalyser. De gennemførte analyser skal hjælpe med at vurdere mulighederne for at overholde nye regler i EU’s reviderede affaldsdirektiv, som ikke tillader indsamling af sammenblandede affaldsfraktioner, hvis det vil forringe den efterfølgende genanvendelse af dette affald. De gennemførte analyser er struktureret på en måde, der muliggør sammenligning med analyseresultater fra det netop offentliggjorte, store nye Miljøprojekt 2059 om genanvendelse af husholdningsaffald.
Analyser af i alt syv scenarier med forskellige kombinationer af kildeopdelte affald samt et kildesorteringsscenarie viser, at både kildeopdeling og kildesortering generelt kan give gode kvaliteter og mængder af det sorterede affald. Der er dog en række problemer med indsamling af kildeopdelt metal/glas/(hård) plast – særligt i forhold til kvaliteten af glas, som der p.t. ikke er en teknisk løsning på testet i fuld skala. Sammenblandingen af glas med plast påvirker muligvis også kvaliteten af plast.
Selve livscyklusvurderingerne er gennemført for tre udvalgte scenarier – et kildesorteringsscenarie samt en udvalgt ”best case” og en udvalgt ”worst case” af kildeopdeling. Resultaterne viser, at alle tre scenarier er miljømæssigt fordelagtige pga. substitution af energi og materialer fra affaldsbehandlingen. Worst case scenariet er dog mindre fordelagtigt end de to andre med 7 % mindre CO₂-besparelse. Det skyldes en dårligere glasgenanvendelse, og at dette scenarier ikke genanvender blødt plastaffald.
Alle otte scenarier er sammenlignet i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger. Der er så minimale økonomiske forskelle mellem kildesortering og kildeopdeling for de opstillede scenarier, at det kan være vigtigere at lægge vægt på andre forhold ved valg af indsamlingsordninger - fx prioritering af borgernes eventuelle nytte eller ulempe ved de forskellige affaldssystemer og/eller (huske) at inddrage de positive miljøeffekter opnået i udlandet (Finansministeriets vejledning kræver fokus på effekter opnået i Danmark). Kildeopdeling synes økonomisk lidt bedre end kildesortering, hvis oplandet har mange enfamilieboliger, mens kildesortering fremstår lidt billigere i områder med mange etageboliger. Forskellene er dog små og kan påvirkes meget af lokale forhold.
Et foreløbigt skøn antyder, at hvis der bygges for mange små sorteringsanlæg uden udnyttelse af de mulige skalafordele ved sorteringsanlæg, så kan det medføre samlede danske ekstraomkostninger på 100-300 mio. kr./år. Det fremgår dog også, at de bedste løsninger til kildeopdeling i kombination med små sorteringsanlæg kan samfundsøkonomisk være på niveau med kildesortering og optimal størrelse og udnyttelse af sorteringsanlæg.
Miljøstyrelsens rapport ”Analyse og miljø og økonomi ved kildesortering og kildeopdeling. Sammenligning af forskellige kombinationer af tørre genanvendelige fraktioner”, Miljøprojekt 2066 fra februar 2019, kan hentes her.
Rapportens resultater fremlægges som del af DAKOFA konferencen ”Indsamlingsordninger og nye sorteringsstandarder for husholdningsaffald” den 26. marts – se program for konferencen her.
