31. december 2019

Glædelig jul og ressourcestærkt nytår!

Fra alle os i DAKOFAs sekretariat til alle jer i den danske affalds- og ressourcesektor ønskes en rigtig glædelig jul og et spændende nytår med nye rammebetingelser på såvel affalds- og ressourceområdet specifikt som klimaområdet generelt.

Hvis du vil have en jordisk chance for at følge med i den linde strøm af nyheder og arrangementer, der vil kunne fylde dig med viden om status for og konsekvenser af alt det nye, kan vi råde dig til at gøre lige som de øvrige 275 DAKOFA medlemsorganisationer og 3.200 rekvirenter af DAKOFAs nyhedsbrev: Følg med på DAKOFAs hjemmeside eller rekvirer DAKOFAs nyhedsbrev, som rammer din indbakke hver 14. dag.

Idet vi takker for opbakning, deltagelse og engagement i 2019, glæder vi os til fortsat at kunne servicere dig i 2020, så du forhåbentlig bliver klædt på til at kunne træffe alle de rigtige beslutninger - i hvert fald så længe det drejer sig om affald og ressourcer...

På sekretariatets vegne;
Ole Morten Petersen
Direktør

Relaterede nyheder