Genbrugspotentialet i Sverige
Der er i løbet af projektet undersøgt 15,5 tons potentiale til genbrug fra genbrugspladser i Sverige. De 15,5 tons er opgjort til samlet set ca. 17.000 reelle ”produkter” som eksempelvis byggematerialer, cykler, husholdningsredskaber værktøj osv. De 17.000 produkter er herefter kategoriseret i produktgrupper, som igen kan kategoriseres efter genbrugspotentialet:
- Kommercielt genbrug: Produkter som umiddelbart kan videresælges uden for meget reparation i genbrugsbutikker og antikvariater.
- Funktionelt genbrug: Funktionsduelige produkter, som ikke kan sælges manglende efterspørgsel, og derfor har lav salgsværdi.
- Reparerbart: Produkter, som efter reparation kan få kommerciel værdi
- Ikke-genbrugeligt: Produkter, som ville kræve væsentlige reparationer og arbejdsindsats.
Undersøgelsen viser, at 18% af den samlede mængde kan genbruges kommercielt, 5% kan kategoriseres som funktionelt genbrug, 3% er reparerbart, 42% er ikke-genbrugeligt og 32% betegnes som øvrigt affald. På produktniveau er det lige under halvdelen, som på den ene eller anden vis anses for at være genbrugeligt: 17% til kommercielt genbrug, 29% funktionelt genbrug og 0,4% er reparebart. 53% af produkterne fandtes altså ikke genbrulige.
Undersøgelsen fandt, at de største mænger af genbrugte materialer findes i produktgrupper, som har lav kommerciel værdi. Man fandt dog også, at kommercielt genbrugelige produkter ikke fandtes i traditionelle produktgrupper, som normalt findes i genbrugsbutikker men i stedet fandtes i byggematerialer, møbler, paller og værktøj. Disse produktgrupper viser, at genbrugsmarkedet kan finde større kommerciel muligehder ved at tænke i nye målgrupper. Samtidig bør der også komme helt nye forretningsmodeller i spild, hvis disse produktgrupper skal finde vej ind på et kommercielt genbrugsmarked.
Er der farlige stoffer i produkter til genbrug?
Ud af de 17.000 produkter er 300 undersøgt for farlige stoffer. Undersøgelsen viser, at der findes farlige stoffer i flere af de genbruglige produkter, men ikke i alarmerende høje niveauer – i hvert fald ikke i de undersøgte materialer. Det bliver dog også påpeget, at metoden for at undersøge produkter for farlige stoffer er omkostningsfuld og tidskrævende. Det er er ikke forventeligt, at de aktører, som i dag håndterer og videreformidler genbrugsprodukter, skal kunne administrere disse undersøgelser. Undersøgelsen understreger dog, at der bør sættes mere fokus på farlige stoffer og udvikles bedre guidelines og værktøjer til de aktører, som håndterer genbrugsprodukter.
