Genbrugsbeton vinder Bæredygtig Beton Prisen
Det skriver Dansk byggeri i en pressemeddelelse.
”Det er et prisværdigt projekt, hvor man har udviklet et imponerende bæredygtigt koncept, der sprænger alle grænser for brug af genbrugsbeton. Ikke alene har man anvendt 100 procent genanvendt beton som tilslagsmateriale frem for at tilføre nye sten. Man har også for første gang herhjemme brugt genbrugsbeton til udvendige overflader, hvor det udsættes for frost, vand og andre miljømæssige påvirkninger. Det vil sige, at genbrugsbetonen er støbt i aggressiv miljøklasse. Tidligere har genbrugsbeton kun været brugt indendørs. Desuden omfatter bæredygtigheden i projektet solceller, jordvarme, genbrugstræ og genbrug af armaturer til lavenergi LED-belyst og grønt tag på multihuset”, siger Julian Weyer, C.F. Møller Architects og formand for dommerkomitéen.
Ambitiøs vision og stort engagement
Det er ifølge ZÜBLIN, som er entreprenør på projektet, den ambitiøse vision hos bygherrerne og det store engagement hos alle de involverede parter, der har været med til at gøre det bæredygtige projekt muligt.
Det er Amager Ressource Center og Københavns Kommune, der er bygherrer på projektet.
Sydhavn Genbrugscenter fik halvdelen af stemmerne
Siden 5. februar har alle kunnet stemme på deres favorit blandt tre nominerede projekter til at vinde Bæredygtig Beton Prisen. Interessen for at deltage i afstemningen har været stor, men Sydhavn Genbrugscenter sikrede sig sejren med omkring halvdelen af stemmerne.
Læs mere om genbrugscenteret Sydhavnen her på ARCs hjemmeside.
se præsentation af projektet ved Per Brask fra ARC her.