Genbrug på matriklen – den omvendte designproces

I stedet for at tegne en bygning og derpå undersøge, om der er genbrugte materialer, der passer til byggeriet, så kan arkitekten vælge ”det forhåndenværende søms princip”, og bruge de materialer, der er til rådighed og tegne bygningen ud fra det.

Det kræver et tæt samarbejde mellem arkitekt og bygningskonstruktør meget tidligt i processen. Det er en af konklusionerne fra et udviklings- og forskningsprojekt om genbrug på matriklen udført af Arkitektskolen i Aarhus og med deltagelse af bl.a. seks arkitektfirmaer, der har afprøvet værktøjer og visu­aliseringsformer, som på nye måder kan informere designbe­slutningerne. Projektet er finansieret af Realdania.

Formålet med projektet har været at visualisere og bidrage med end­nu et lag til samtalen om en ’omvendt’ designproces, hvor der tages udgangspunkt i ’hvad der er i banken’, med indarbejdelse af ny viden fra digitaliseret miljøkortlægning og ikke-destruk­tive-test metoder, samt at give sælgere af genbrugsmaterialer mere viden om hvad designere og arkitekter har brug for.

Der er et behov for at udvikle nye 3D visualiseringsformater, baseret på fx data fra BBR, SAVE-registreringer og data fra Energimærke­ordningen, koblet med data om historisk byggeteknik, da det vil kunne ændre den måde som ressour­cekortlægning udføres på. Visualiseringen er central for arkitekters designproces, da den skal konsulteres konstant både for at se mulighederne og for holde hus med det allerede anvendte.

I projektet har to typer af visualiseringer af ressourcekortlæning vist sig at være nyttige;

• ’fodboldbanen’: giver informationer om behovet for opbevaringsareal på matriklen, og hvor der kan placeres oparbejdnings­faciliteter. Den giver en designmæssig frihed samt et visuali­seret ’regnskab’ over hvad der allerede er anvendt i designet.
• ’høstbygningen’/donorbygningen: det er vigtig information at vide hvor en genbrugsbyggevare stammer fra, hvilken rolle spillede den i donorbygningen?

Visualiseringen af ressourcekortlægningen kan også vise, hvad der skal til, for at en byggevare – via forberedelse med henblik på genbrug - kan ændre karakter fra at være forurenet med problematiske stoffer til at den renses/oparbejdes, så den kan genbruges.

Sammen med de to typer af visualiseringer udgør de mere traditionelle værktøjer til ressourcekortlægning, som excelark og platforme til salg af genbrugsbyggevarer, en samlet pakke af nyttige værktøjer i processen.

I en af projektets to cases, Ringparken i Slagelse, der var fokus på bærende konstrukti­oner af præfabrikerede betonelementer. Her manglede tegninger og doku­mentation om byggevaren, hvorfor der er brugt to ikke-destruktive metoder til at bestemme styrken af betonelementerne: Ultrasonic pulse velocity og Groundpenetrating radar (GPR). På baggrund heraf kunne konstruktionsingeniøren skabe en præcis statisk model af den ’høstede’ byggevare og få en beton­trykstyrke og klasse.

Læs mere
Arkitektskolen Aarhus, Genbrug på matriklen
Realdania, Genbrug på matriklen