Genbrug og reparation på DAKOFAs årskonference

Temaet genbrug og reparation blev introduceret med et inspirationsoplæg fra markedschef i NIRAS, Uffe Sønderhousen, hvor det først og fremmest blev pointeret, at der er gevinster for både økonomi og miljø i forhold til at fremme genbrug reparation. Og hvis det ikke skulle være argument nok, så er det også en betydelig del af de krav, som er blevet sat i det nyligt reviderede affaldsdirektiv.

I forhold til, hvor udfordringerne kan ligge, nævnte Sønderhousen bl.a. de dilemmaer, der kan opstå, når "ret og pligt" skal fordeles i forbindelse med, at genbrug og reparation skal fremmes. På den ene side kan der være gode gevinster at høste i forhold til salg af genbrugte produkter, men samtidig kan indsamling, håndtering og istandsættelse, der fremmer netop dette, også hurtigt blive omfattende og kostbar. Der kan især opstå udfordringer når værdier bliver ødelagt i forbindelse med indsamlingen, eller når de måske helt forsvinder, således at retten til værdier bliver en pligt til at håndtere "resterne".

I sidste ende bliver nogle af de vigtigste succeskriterier for, at vi i Danmark kan lykkes med at fremme reparation og genbrug, ifølge Uffe Sønderhousen, en kombination af at fastholde kvalitet samtidig med, at man reducerer omkostningerne. Sønderhousen nævnte også, hvordan ansvar og garantier kan blive en udfordring og at det igen er vigtigt, at rollerne bliver tydelige. I den afsluttende debat understregede Sønderhousen, at den helt store gevinst vil blive høstet af de, der forstår at skabe efterspørgsel på de brugte produkter og at man allerede nu kan finde masser af smarte løsninger, der netop skaber reelle forretningsmuligheder, som fremmer reparation og genbrug.

Uffe Sønderhousens inspirationsoplæg 'Hvorfor skal vi genbruge og reparere langt mere i fremtiden?' kan hentes her.

Lad os nu måle på det, vi skal arbejde hen imod
Under selve workshoppen præsenterede repræsentanter fra mange dele af den danske sektor ivrigt idéer for hinanden i forhold til, hvordan man hver især mener, at vi bedst muligt kan fremme genbrug og reparation. Generelt var der en bred enighed om, at der, så længe vi bliver målt på genanvendelse og ikke på forebyggelse/genbrug, mangler et incitament til at sætte fokus på netop dette. Og ikke nok med, at der mangler incitament, så kan der ligefrem være risiko for, at man sender produkter/effekter til genanvendelse frem for at forsøge at genbruge dem, idet man bliver målt på førstnævnte og ikke på sidstnævnte. Det blev ligeledes diskuteret, hvor vidt man kan forestille sig, at man i fremtiden kan begynde at måle på kvalitet frem for blot på kvantitet ligesom at det også blev påpeget, at der er hårdt brug for, at hele sektoren professionaliseres og standardiseres således, at værdierne bevares bedst muligt.

Workshoppen resulterede i en lang række idéer, hvoraf de følgende seks modtog flest stemmer i forbindelse med en afstemning:

Minimumsinitiativer (let omskrevet):

• Obligatorisk mulighed for direkte genbrug på alle landets genbrugspladser, herunder faciliteter der gør, at materialer ikke forringes i forbindelse med håndteringen
• Bedre muligheder og rammer for offentlig-private samarbejder således at alle kræfter samles om et fælles mål. Fokus bør være på, "hvad" der skal gøres frem for "hvem" der skal gøre det
• Separate genbrugsmål for den enkelte kommune. Både bredt, men også for specifikke fraktioner samt også gerne kvalitetsmål.

Ambitiøse initiativer (let omskrevet):

• Nationale mål for genbrug og forebyggelse - eksempelvis ved hjælp af ressourceregnskab for både private og offentlige aktører
• Lovgivning, der fremmer reparation og genbrug gennem eksempelvis momsfritagelse eller tilskud
• Længere tvungen garanti på varer

De seks initiativer om reparation og genbrug, som blev videregivet til ministeren, og de øvrige syv initiativer, som også nåede frem til den fælles afstemning under workshoppen, kan alle læses her.