Genanvendelse af træaffald godt for samfundet og spånpladeproducenter
Miljøstyrelsen har netop offentliggjort tre projekter om forbrænding kontra (øget) genanvendelse af træaffald:
- Kortlægning af genanvendeligt træaffald i Danmark. Miljøprojekt 1993, marts 2018 .
- Projekter for bedre ressourceudnyttelse. Livscyklusvurdering af genanvendelse af træaffald. Miljøprojekt 1995, marts 2018. (LCA-en)
- Samfundsøkonomisk vurdering af behandling af genvendeligt træaffald. Miljøprojekt 1994, marts 2018. (SØK-en)
Resultaterne i kortlægningen bygger på data fra 2012 suppleret med data fra spørgeskemaundersøgelser i foråret 2014. Der findes nu nyere data for træaffald. Den seneste affaldsstatistik viser, at der i 2015 er indberettet 357.000 tons træaffald til Affaldsdatasystemet, heraf 45 % fra husholdninger, 30 % fra bygge-anlæg og 20 % i alt fra industri og service.
Den eneste danske spånpladefabrik, NOVOPAN på Djursland, modtog 200.000 tons træaffald til genanvendelse i 2016 (jf. fodnote 4, side 11 i SØK-en). Novopan modtager mekanisk forbehandlet træ uden indhold af lim eller andre kemiske stoffer samt træaffald, der er malet, coatet, lakeret eller på anden vis behandlet med undtagelse af halogener og imprægnering. Med denne modtagne mængde er det mest fordelagtige scenarie med øget genanvendelse, men ikke fuld genanvendelse af alt træaffald, stort set indfriet. Det fordelagtige i dette nu allerede indfriede scenarie gælder:
- Miljømæssigt - især mht. drivhuseffekt
- Samfundsøkonomisk (dvs. velfærdsøkonomisk)
- Budgetøkonomisk for aktørgrupperne genbrugspladser, sorteringsvirksomheder og spånpladeproducenter (men ikke for affaldsforbrændingsanlæggene)
Ifølge LCA-en er forskellene imellem miljøpåvirkningerne fra genanvendelse versus forbrænding af træaffald er dog begrænsede. Den positive effekt med lavere udslip af drivhusgasser ved genanvendelse frem for forbrænding skyldes:
- Højere virkningsgrader på biomasseværk end på affaldsforbrændingsanlæg
- Biomasse vurderes til at være en begrænset ressource
- Den marginale energi er domineret af fossile brændsler.
Hvis biomasse ikke anses for en begrænset ressource, så vil genanvendelse af træaffald ikke føre til energiproduktion med rundtræ (dvs. rester og fejl-træ ved skovning af træer til tømmer-industrien eller efter stormfald), som fortrænger marginal el. Fortrængning af marginal el finder da kun sted i scenariet med forbrænding af træaffaldet, og dermed vil dette scenarie udvise de største miljøbesparelser i de ikke-toksiske kategorier, herunder drivhuseffekt. I et review tilknyttet SØK-en rejses spørgsmålet (se side 69), hvilken teknologi som er den sande ’long run marginal cost’ teknologi. Hermed bliver spørgsmålene ikke, hvad der fortrænges i en konkret times produktion, men hvad behovet er for samlet kapacitet af denne og dennes sammensætning.
Den gennemførte LCA anvender 'behandlingen af et ton træaffald' som funktionel enhed, men konklusionerne kan perspektiveres til overvejelser omkring en funktionel enhed, der hedder ”produktion af et ton spånplader” eller ”produktionen af 1 kW bioenergi” og med fokus på, om det er mest effektivt at producere spånplader henholdsvis energi med træaffald eller jomfrueligt træ (se side 77-78). Resultaterne fra LCA-en peger på, at det er mere effektivt at anvende træaffald i spånpladeproduktionen, idet energibesparelsen ved anvendelse af træaffald er større end energiforbruget i spånpladeproduktionen. På samme måde peger LCA-en på, at det er mere effektivt at anvende jomfrueligt træ til at producere energi frem for træaffald, fordi effektiviteten af biomasseværker med homogene brændsler typisk er højere end for affaldsforbrændingsanlæg med mere varierende brændsler.
Det fremgår af SØK-en, at NOVOPAN i 2015 betalte 377 kr. pr. ton jomfrueligt træ (hovedsageligt rundtræ med 45 % vandindhold) og 170 kr. pr. ton genanvendeligt træaffald (indeholder 20 % vand), og at virksomheden kun ønsker at udvide produktionen, så længe de kan købe genanvendeligt træaffald og skal ikke skal basere en evt. udvidelse på køb af jomfrueligt træ. SØK-regner i øvrigt med (se tabel 6 side 28), at affaldsforbrændingsanlæggene i gennemsnit betaler 100 kr. pr. ton for at modtage hele læs rent træaffald uden fossilt indhold og opkræver den almindelige modtagetakst på gennemsnitligt 420 kr. pr ton, hvis det er ikke-rent træaffald. Det skal bemærkes, at nulscenariet i SØK-en er justeret i forhold til nulscenariet i kortlægningen, idet SØK-en har indregnet en forventet øget stigning i forbrænding af rent træaffald, fordi dette VE-affald efter 1. januar 2015 har kunnet energiudnyttes uden at skulle betale affaldvarme- eller tillægsafgift (jf. Bekendtgørelse om dokumentation for VE-affald fremkommet ved sortering, nr. 1402 af 15/12/2014 og SKATs juridiske vejledning 2018-1, Punktafgifter, afsnittet E.A.4.2.3 under Energi).
De tre rapporten kan hentes på Miljøstyrelsens hjemmeside her.
