Gemidan Ecogi åbner nyt forsorteringsanlæg
Ved åbningsreceptionen den 8. april præsenteredes det nye anlæg i Frederikshavn. Anlægget har en kapacitet på 8–10 tons affald pr. time, og er fleksibelt med hensyn til emballeringen af fødevarer. Der kan således modtages affald emballeret i plast, pap, glas og konservesdåser, og forsorteringen gør det muligt efterfølgende at afgasse pulpen på biogasanlæg.
Ifølge Gemidan Ecogi er der en høj renhed i pulpen (> 99,9%) og ingen synlige urenheder. Pulpen opfylder dermed de nye krav i ”affald-til-jord bekendtgørelsen” med hensyn til maksimalt indhold af plast. Processen er ETV certificeret og medfører en høj grad af finkornethed i pulpen (mere end 60% af partiklerne er mindre end 0,1 mm), hvilket giver en hurtig gasudvikling. Udnyttelsen af det organiske potentiale er i følge Gemidan Ecogi mere end 95%.
Der er pt. installeret 3 Ecogi anlæg i Danmark, og du kan læse mere om teknologien og anlæggene, hvis du trykker hér.