Fremtidsscenarier for en europæisk bioøkonomi

EU's bioøkonomistrategi, som blev opdateret i 2018 , sigter mod at udvikle en cirkulær og bæredygtig bioøkonomi for Europa, der styrker sammenhængen mellem økonomi, samfund og miljø. Strategien rammer direkte ned i globale målsætninger som bl.a. FN’s Verdensmål og klimamålene fra Parisaftalen. Ifølge Europa-Kommissionen kan en cirkulær, bæredygtig bioøkonomi ydermere være et helt centralt element, der kan gøre EU mere bæredygtig og konkurrencedygtig ovenpå COVID-19 pandemien.

Kun én vej frem mod 2050
Som et led i arbejdet med at gøre strategien til virkelighed, har Europa-Kommissionen etableret et ekspertnetværk, der skal bidrage til EU's Videncenter for Bioøkonomi. Netværket er i første omgang blevet bedt om at udforske mulige scenarier mod en bæredygtig, ren og ressourceeffektiv bioøkonomi i EU med fokus på klimaneutralitet og bæredygtig udvikling frem mod 2050. Det er resulteret i følgende fire fremtidsscenarier, som fokuserer på hhv. politisk handling og samfundsmæssig forandringer, herunder særligt i forhold til forbrugsmønstre:

• Scenarie 1: Gør det for os – hviler på proaktiv politik, men hvor samfundet modsætter sig betydelige forandringer i forbruget. I dette scenarie er Paris-aftalens mål næsten nået
• Scenarie 2: Gør det sammen – hviler på integrerende politik, hvor der ses både politiske tiltag og samfundsmæssige forandringer. I dette scenarie nås Paris-aftalens mål fuldt ud
• Scenarie 3: Gør det selv – hviler på samfundsmæssig handling (øget bæredygtigt forbrug), men mangler politisk intervention. I dette scenarie nås Paris-aftalens mål ikke
• Scenarie 4: Gør, hvad der er uundgåeligt – hviler på reaktiv politik og ingen samfundsmæssig forandring. I dette scenarie nås Paris-aftalens mål ikke

Analysen viser altså, at scenarie 2, som en kombination af scenarie 1 og 3, giver de bedste samlede resultater og altså også den eneste vej frem, hvis vi skal leve op til klimamålene fra Parisaftalen. Men den viser også, at det er det sværeste scenarie. Den bioøkonomiske politik skal i dette scenarie nå helt ud i samfundet, i sociale bevægelser og integreres i alle medlemsstater og det hviler samtidig på en post 2030 New Green Deal, der samler op, hvor den nuværende Green Deal slipper. I dette scenarie bygges bioøkonomien fra bunden (bottom-up) og samarbejder fra toppen (top-down) – også med partnere uden for EU’s fællesskab.

Fælles og integreret indsats er nødvendig
I analysen understreges det altså, at hverken forandringer på udbudssiden eller på efterspørgselssiden alene kan skabe tilstrækkelige forandringer. Derimod er politisk og samfundsmæssig sammenhæng og integration på tværs af sektorer og aktører en nødvendighed. I den forbindelse påpeges det, at den europæiske Green Deal sammen med EU’s budget og COVID-19 genopretningsmidlerne er vigtige første skridt til at samle medlemsstaterne og erhvervslivet hen over de kommende år, men det påpeges også, at der fortsat vil være brug for endnu mere arbejde, herunder også nytænkning som eksempelvis øget samarbejde med civilsamfundet og samfundsbevægelser samt et øget samarbejde med kulturen og kunsten.

Det vil således kræve undersøgelser og eksperimenter, udvekslinger af nye idéer, reflektioner, alternativer og håndsrækninger til mange forskellige aktører, med henblik på samarbejde og inklusion, hvis vi skal nå i mål med en fælles grøn bioøkonomi i EU.

Læs mere
Du kan læse meget mere om de enkelte scenarier i rapporten ”Future transitions for the bioeconomy towards sustainable development and a climate-neutral economy - Foresight scenarios for the EU bioeconomy in 2050”.

Du kan også læse mere om ekspertnetværkets tidligere arbejde i denne tidligere DAKOFA-nyhed.