21. december 2018
Fra 1. januar 2019 afskaffes administrationsgebyret for erhvervsaffald
Som det står i et notat udsendt af Energistyrelsen betyder det, at:
"... kommunalbestyrelserne pr. januar 2019 ikke længere må opkræve et generelt administrationsgebyr hos virksomheder."
Til den fremtidige finansiering af erhvervsaffaldet, som nu ikke længere må gebyrfinansieres, er der afsat 50 mio. kr. årligt på finansloven til finansiering af kommunale opgaver gennem bloktilksud og skal også direkte finansiere Affaldsdatasystemet og NSTAR.
I januar igangsættes ydermere en udarbejdelse af regler om den fremtidige gebyrfinansiering af håndtering af jordflytning. Indtil disse er på plads, afholdes af de midler som er afsat via finansloven.
Loven træder i kraft 1. januar 2019 samtidig med følgende nye bekendtgørelser:
- Bekendtgørelse om affald (Miljø- og Fødevareministeriet), som ophæver gældende bekendtgørelse om affald og erstatter dele af denne bekendtgørelse som led i en opdeling af denne.
- Bekendtgørelse affaldsregulativer, gebyrer og aktører m.v., som erstatter dele af gældende bekendtgørelse om affald som led i en opdeling af denne, og som ophæver det generelle administrationsgebyr for virksomheder og gebyrfinansiering af NSTAR.
- Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet (Miljø- og Fødevareministeriet), som ophæver gebyrfinansiering af ADS.
- Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Affaldsregistret og om godkendelse som indsamlingsvirksomhed, som opdaterer henvisninger til affaldsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om affaldsregulativer, gebyrer og aktører m.v.