Forslag til nye grænseværdier for restprodukter, beton og tegl
Til støtte for en igangværende opdatering af Bekendtgørelse nr. 1672 af 15/12/2016 om anvendelse af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald er der udarbejdet forslag til fælles, opdaterede grænseværdier for stofudvaskning fra knust beton og tegl og slagger fra affaldsforbrænding med tilhørende anvendelsesbetingelser, som kan sikre grundvandet moduacceptable påvirkninger.
Miljøstyrelsen har med ønsket om blandt andet at supplere bekendtgørelsen med grænseværdier for stofudvaskning fra knust beton og tegl, iværksat et projekt med henblik på udarbejdelse af et forslag til opdatering af Restproduktbekendtgørelsen med nye grænseværdier for restprodukter, jord samt beton og tegl med tilhørende anvendelsesscenarier, baseret på eksisterende viden fra tidligere udførte projekter. Formålet med projektet har derfor været at understøtte revisionen af restproduktbekendtgørelsen ved at foreslå opdaterede grænseværdier for udvaskning af uorganiske stoffer fra knust beton/tegl og affaldsforbrændingsslagger.
Resultatet er kategoriserede grænseværdier (A, B, C) med tilhørende anvendelsesbetingelser, der skal sikre, at anvendelse af affaldsfraktionerne ikke medfører uacceptabel påvirkning af grundvand eller overfladevand.
Forslagene bygger på scenarie- og modelbaserede risikovurderinger (MIKE SHE) og revers modellering med opdaterede grundvandskvalitets- og baggrundsværdier.
Læs mere her
Du finder projektet her på Miljøstyrelsens hjemmeside