Forslag til en forordning om en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse offentliggjort

I EU-kommissionens nye forslag fastsættes regler for uafhængig verifikation af kulstoffjernelse og regler om anerkendelse af certificeringsordninger, der kan anvendes til at påvise overensstemmelse med EU-rammen. Kommissionens pressemeddelelse nævner bl.a., at der for at sikre kvaliteten og sammenligneligheden af de forskellige former for kulstoffjernelser er fastsat fire kriterier i den foreslåede forordning.

• Kvantificering: Kulstoffjernelsesaktiviteterne skal måles nøjagtigt og give entydige fordele for klimaet
• Additionalitet: Kulstoffjernelsesaktiviteterne skal gå videre end eksisterende praksis og lovkrav
• Langtidslagring: Certifikaterne er knyttet til varigheden af kulstoflagringen med henblik på at sikre permanent lagring
• Bæredygtighed: Kulstoffjernelsesaktiviteterne skal værne om eller bidrage til at nå bæredygtighedsmål som f.eks. tilpasning til klimaændringer, den cirkulære økonomi, vand- og havressourcer og biodiversitet.

Pressemeddelelsen nævner også, at forslaget bl.a. skal fremme banebrydende teknologier og støtte det nye europæisk Bauhaus ved at anerkende træbaserede og energieffektive byggematerialers evne til at lagre kulstof. Det vil muliggøre nye privat og offentlig finansieringer, herunder finansieringsordninger med en særlig positiv indvirkning eller resultatbaseret offentlig støtte inden for rammerne af statsstøtte eller den fælles landbrugspolitik. Kommissionen vil fortsat finansiere foranstaltninger til kulstoffjernelse i marken via Innovationsfonden (som bl.a. kan finansiere BECCS- og DACCS-projekter), den fælles landbrugspolitik, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Life-programmet og Horisont Europa-programmet (herunder missionen "En jordpagt for Europa").

Kommissionens Q&A nævner, at kulstoffjernelsescertifikater bl.a. kan bruges til:

• Fødevarevirksomheder kan belønne landmænd for højere kulstoffjernelse, som skyldes mere kulstoflagring i jord eller andre klimavenlige metoder såsom agroskovbrug. …
• Offentlige myndigheder eller private investorer, der ønsker at finansiere innovative kulstoffjernelsesprojekter eller indkøbe kulstoffjernelser kan bruge certificeringsreglerne til bedre at sammenligne tilbuddene …
• Regionale myndigheder kan finansiere etablering eller udvidelse af naturparker gennem salg af CO2-fjernelsescertifikater ...
• Byggefirmaer eller ejendomsejere, der investerer i langsigtet brug af mere bæredygtige byggematerialer, som fjerner og opbevarer kulstof - såsom træbaserede - kan tjene yderligere indtægter gennem salg af kulstoffjernelseskreditter. …
• Kulstoffjernelsescertifikaterne kan bruges til resultatbaseret finansiering under EU-programmer … eller statsstøtteordninger fra medlemsstaterne.
• Certifikaterne kan øge gennemsigtigheden på private markeder … , såsom i forbindelse med modregning af interne luftfartsemissioner.
• Kulstoffjernelsescertifikaterne kan hjælpe offentlige og private organisationer med at støtte troværdige påstande om kulstoffjernelse og imødekomme interessenternes høje forventninger om, at kulstoffjernelse ikke bør bruges til grønvask …

Forslaget vil således skabe nye indtægtsmuligheder for industrier, der anvender teknologier til fjernelse af kulstof eller udvikler langtidsholdbare kulstoflagringsprodukter, og for jordforvaltere, der engagerer sig i innovative kulstoflandbrugspraksis. Det vil dog ikke være muligt at bruge de certificerede kulstoffjernelser til overholdelse af EU's emissionshandelssystem.

Forskellen mellem CO2-kompensation og de CO2-fjernelsescertifikater, der er produceret under EU-rammen, beskrives i kommissionens Q&A således:

• Modregning er, når en organisation kompenserer sine drivhusgasemissioner ved at købe CO2-kreditter for at finansiere udledningsreduktioner eller kulstoffjernelser andre steder. Imidlertid kommer langt størstedelen af ​​de CO2-kreditter, der handles i dag, faktisk fra emissionsreduktioner og ikke kulstoffjernelse. Et certifikat for kulstoffjernelse er dog en anerkendelse af, at en aktivitet leverer kulstoffjernelse af høj kvalitet i overensstemmelse med kvalitetskriterierne og certificeringsprocessen, der er beskrevet i dagens forslag. Derfor er forskydninger kun en af ​​de mulige anvendelser af kulstoffjernelsescertifikaterne. Kommende EU-lovgivning vil dække den specifikke brug af modregninger. For eksempel vil EU's bæredygtighedsrapporteringsstandarder definere, hvordan organisationer kan rapportere om klimamål og klimapræstationer.

Find kommissionens pressemeddelelse om det nye udkast til en forordning om etablering af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse her.

Se kommissionens forslag til en "Forordning om etablering af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse" her (pt. ikke på dansk).

Yderligere oplysninger
Spørgsmål og svar om certificering af kulstoffjernelse.
Faktablad om certificering af kulstoffjernelse.
Rapport om konsekvensanalysen der ledsager forslaget.

Kommissionen har også d.d. offentliggjort et forslag til en ny "Forordning om emballage og emballageaffald", samt ny meddelelse fra kommissionen om "EU's politiske rammer for biobaseret, bionedbrydelig og komposterbar plast". Se DAKOFAs nyhed om disse to emner her.