Forslag om en strategi for forsyning af danske råstoffer til byggeri og industri
Mineralske råstoffer er en knap ressource, og forslagsstillerne finder det vigtigt at finde den rigtige balance mellem tilrettelæggelsen af indvinding med kort afstand til anvendelsesstedet og udnyttelse af råstoffer efter kvalitet. På den måde kan råstofplanlægningen hjælpe med at imødekomme den nationale CO2-reduktionsmålsætning på 70 pct.
Strategien skal bl.a. kortlægge den nationale råstofressource efter ensartede principper, behovet for råstoffer og barrierer for udviklingen af råstofleverancen i Danmark. Hertil skal strategien kortlægge relevante aktører og pege på tiltag, som kan iværksættes for at sikre en langsigtet forsyning af råstoffer i Danmark, både jomfruelige, fornybare og sekundære. Det er målet, at materialestrategien bliver opdateret hvert fjerde år.
Forslaget er stillet af seks medlemmer af Venstre og førstebehandles den 26. april 2022.
Følg behandlingen af forslaget her.