Forslag om anvendelsesbegrænsning af PFAS nu offentliggjort

Danmark er et af de fem lande bag forslaget

Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) har i dag offentliggjort et forslag til at begrænse fremstilling, brug og markedsføring af mere end 10.000 PFAS-stoffer.

Forslaget er udarbejdet af Tyskland, Nederlandene, Sverige, Norge og Danmark (se evt. DAKOFAs nyhed fra 13. januar her).

Jf. pressemeddelelsen fra Miljøstyrelsen indeholder forslaget to overgangsperioder:

  • Hvis der findes kemiske stoffer, som kan erstatte PFAS, skal virksomhederne tage dem i brug med det samme forslaget vedtages. Der er dog i forslaget lagt op til en overgangsperiode på halvandet år, hvor virksomhederne kan tilpasse produktionen.
  • I de anvendelser hvor alternativet til PFAS skal udvikles, kan overgangsperioden forlænges op til 13 ½ år. Overgangsperioden afhænger også af tilgængeligheden og funktionaliteten af PFAS alternativerne. Det er op til virksomhederne at vise, at alternativer ikke er tilgængelige – er der ikke tilstrækkelig information for dette, kan anvendelsen ikke blive omfattet af en undtagelse.

Arbejdet med forslaget fortsætter til 2025, hvor EU-Kommissionen og EU’s medlemsstater skal beslutte sig for en anvendelsesbegrænsning af PFAS.

Find forslaget her, Annex XV Restriction Report (211 sider) og bilag: ECHA.

Relaterede nyheder