Forskere efterlyser et ultimativt producentansvar
Forskerne mener, at når de europæiske lande sender elektrisk og elektronisk affald og brugte produkter til fx Vestafrika, bør producenterne holdes ansvarlige for både værdibevarelse og en forsvarlig affaldshåndtering. De fremhæver, i en pressemeddelelse, at de nuværende europæiske systemer, der er baseret på forureneren-betaler-princippet, udelukkende gør producenterne ansvarlige for det affald, der indsamles inden for systemerne, så når affald eksporteres til lande uden for EU, gælder producenternes ansvar ikke længere. Det nuværende system understøtter derved, hverken genbrug eller forsvarlig affaldsbehandling. Forskning viser, at europæisk EPR-systemer fokuserer på processer, der resulterer i tab af værdi frem for værdibevarelse, hævder forskerne.
Walter Vermeulen, professor ved Copernicus Institute of Sustainable Development ved Utrecht University, udtaler: "Det er på høje tid at opgradere disse systemer ved at adressere de tre store designfejl, vi har identificeret."
Ifølge forskningsresultaterne fremmer EPR-systemer downcycling, som forringer værdien i stedet for at vedligeholde eller opgradere den. Dette fokus på genanvendelse skal flyttes for at prioritere genbrug, reparation og genfremstilling forklarer han. Derudover peges der på, at anden forskning viser, at Holland bruger 8,5 millioner personbildæk om året og genanvender 100 %. Kun en tredjedel af disse bliver eksporteret, men på trods af dette, er der ikke gjort meget for at designe dæk med længere levetid, som er nemmere at genbruge og genanvende.
Den tredje designfejl, som forskerne har identificeret i de nuværende EPR-systemer, er det begrænsede omfang af aktører, der deltager i beslutningsprocesserne, da de kun involverer producenter og importører, hvilket efter deres mening styrker fokus på affaldsindsamling og downcycling og fører til en situation, hvor værdibevarelse forsømmes. For at muliggøre og understøtte den nødvendige omstilling til mere cirkulære og bæredygtige produkter, anbefaler de at inkludere de økonomiske aktører, som engagerer sig i at videresælge, reparere, istandsætte eller introducere nye muligheder for genbrug.
Forskerne skitserer et Blueprint for Ultimate Producer Responsibility og en videnskabsbaseret anbefaling, der opfordrer til at gøre europæiske producenter ansvarlige for at håndtere deres e-affald internationalt.
Læs mere her
Du kan læse pressemeddelelsen her.
Du kan se forskernes Blue print her.