Forbrænding af importeret affald tæller med i 70% målet

Så klart er svaret fra Klimaminister Dan Jørgensen på en forespørgsel i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.

Morten Messerschmidt (DF) har den 5. juni 2020 stillet spørgsmålet: "Er det muligt at trække CO2-effekten af importeret affald ud af Danmarks 70 pct.- målsætning, således at denne neutraliseres i opgørelserne, og Danmark opretholder de positive samfundseffekter ved importen?"

Hertil svarer Klimaministeren den 29. juni 2020, at: "Det fremgår af klimaloven, at reduktionerne i forhold til klimalovens mål, herunder 70 pct.-målet, skal ske på dansk grund. Drivhusgasudledninger, som omfattes af klimalovens mål, opgøres i overensstemmelse med FN’s opgørelsesmetoder. Derfor indgår effekten af afbrænding af importeret affald i Danmark i opgørelsen af 70 pct.-målet."

Du kan læse spørgsmålet og svaret i sin helhed ved at trykke hér.

Relaterede nyheder