FN’s nye klimarapport ser også på det globale madspild
Minimering af madspild er en af de mange knapper, der skal trykkes på, hvis vi ønsker at minimere udslippet af farlige drivhusgasser til atmosfæren og dermed undgå yderligere temperaturstigninger på verdensplan.
Når det kommer til fødevareproduktion og -forbrug findes der spild i alle led af værdikæden. Både i produktions-, transport, salgs- og i brugsfasen. Ved at sætte massivt ind for at mindske spild i alle led, er der store gevinster at hente for miljøet.
Rapporten fra FN’s Klimapanel IPCC, som netop er offentliggjort, forudsiger nemlig, at minimering af madspild på sigt også vil minimere behovet for at producere de samme mængder af fødevarer. Dermed spares der både på udslip af farlige drivhusgasser og ikke mindst på brugen af store arealer af landbrugsjord, hvorved der kan optimeres på brugen af klodens sparsomme landområder.
Rapporten foreslår bl.a. at optimere på høst- og opbevaringsmetoder, kigge infrastruktur og transport efter i sømmene, udbrede bedre viden og mere uddannelse om bæredygtigt forbrug, og ikke mindst optimere på emballering af fødevarer – både i forhold til holdbarhed af fødevarer, men også i forhold udvikling og brug materialer til fødevareemballage.
Rapporten: Climate Change and Land: an IPCC special report on climate change, desertification, land degradation, sustainable land management, food security, and greenhouse gas fluxes in terrestrial ecosystems kan findes her.