Flere og flere produkter og tjenester mærkes med EU’s Ecolabel
Blandt de største vækstområder er turistindkvartering og produkter som møbler, rengøringsmidler og kosmetik. EU-kommissionen fremhæver i deres nyhed, at denne udvikling styrkes af nye regler, der fremmer certificerede bæredygtighedsmærker.
Denne positive udvikling forventes at fortsætte takket være de nye regler i Directive on Empowering Consumers for the Green Transition, der har til formål at styrke forbrugernes rolle i den grønne omstilling gennem bedre beskyttelse mod urimelig praksis og gennem bedre oplysning. Disse regler vil kun tillade bæredygtighedsmærker, der er certificeret af en tredjepart eller etableret af en offentlig myndighed. Stigningen i antallet af certificerede produkter gør, ifølge EU-Kommissionen, det nemmere for forbrugere at vælge miljøvenlige og bæredygtige løsninger.
EU Ecolabel vinder også frem globalt med over 2.600 produkter og 109 licenser tildelt virksomheder uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Disse licenser er primært knyttet til produktgrupper som tekstiler, rengøringsmidler til hårde overflader, smøremidler og turistindkvartering.
Læs mere her
Du kan læse hele nyheden her på EU-kommissionens hjemmeside, hvor du også finder en lang række relevante links.