Farligt affald i affaldsstrømmene fra husholdninger
Affaldsrammedirektivet giver retningslinjer for øget indsats overfor særskilt indsamling af farligt affald fra husholdninger. Formålet er først og fremmest at få problematisk affald væk fra det øvrige affald, så genanvendelige fraktioner ikke bliver kontamineret og øvrigt affald kan bortskaffes forsvarligt. Medlemslandene skal derfor etablere indsamlingsordninger, som gør det lettere for borgere at aflevere farligt affald. Ifølge affaldsrammedirektivet skal indsamlingsordninger være etableret senest 2025.
Miljøstyrelsen har udarbejdet en rapport, hvor effekten af forskellige henteordninger undersøges. Med forbehold for datagrundlaget konkluderes, at den mest udvidede henteordning fra husholdninger giver mindst farligt affald, småt elektronik og batterier i de øvrige affaldsfraktioner. I alle de undersøgte kommuner, indsamles den største mængde dog via genbrugspladserne.
Rapporten gennemgår i hovedtræk de miljømæssige konsekvenser af, at farligt affald, småt elektronik og batterier ender i restaffald til forbrænding. I rapporten konkluderes, at der er markante miljøfordele ved, at batterier og småt elektronik ikke forbrændes. Konklusionen er mindre præcis for farligt affald, da denne affaldstype består af mange og helt forskellige affaldsfraktioner. Der bliver derfor ikke draget konklusioner, der er understøttet af undersøgelser og data. Men det nævnes, at farligt affald uden tvivl udgør en risiko i indsamlingsledet og kan i større mængder hindre god drift på affaldsforbrændingsanlægget og øge mængden af røggasrensningsprodukter og kontaminere slagge.
EU Kommissionens lovede retningslinjer for særskilte indsamling af fraktioner af farligt affald fra husholdninger er udskudt. Retningslinjerne skal bistå medlemslandende i at tilrettelægge hensigtsmæssige indsamlingsordninger.
Du kan hente Miljøstyrelsens rapport "Analyse af affaldsindsamling af farligt affald, småt elektronik og batterier", Miljøprojekt nr. 2113, november 2019 her.
