Fælles dansk/tysk pant afsøges
18. juni 2024

Fælles dansk/tysk pant afsøges

Emballageforordningen skubber på bestræbelser om udbetaling af pant på tværs af landegrænser.

Miljøministeren er den 17. maj 2024 blevet spurgt om følgende af Miljø- og Fødevareudvalget:
”Vil ministeren beskrive, hvordan den konkrete løsning i praksis med pant i grænsen fra 2029 kommer til at blive som følge af forordning om emballage og emballageaffald”.

Hertil svarer Miljøminister Magnus Heunicke den 14. juni 2024, at:
”Det er Danmarks forståelse, at der med den kommende emballageforordning vil skulle opkræves pant i den medlemsstat, hvor drikkevarerne sælges til forbrugere. I Danmark vil der derfor skulle opkræves pant ved salg af drikkevarer i engangsemballager af glas, plastik og aluminium, som det er tilfældet i dag. I Tyskland vil det samme være tilfældet.
Forordningen indeholder også en overordnet hensigt om, at medlemsstater skal bestræbe sig på, at der i grænseregioner med stor samhandel kan udbetales pant på tværs af medlemsstater. Danmark og Tyskland vil i fællesskab skulle afsøge mulighederne for dette.”

Du kan læse spørgsmål og svar i sin helhed ved at trykke hér.

Relaterede nyheder