20. august 2018

EU-Kommissionen har vedtaget BAT-konklusioner for affaldsbehandlingsanlæg

EU-Kommissionen vedtog 10. august 2018 BAT-konklusioner for affaldsbehandling og offentliggjorde d. 17. august i Den Europæiske Unions Tidende beslutningen herom i "Commission implementing decision (EU) 2018/1147", som trådte i kraft samme dag.

Kommissionens beslutning fastlægger de bedste tilgængelige teknikker (BAT) konklusioner for affaldsbehandling i henhold til direktivet om industrielle emissioner (IED). BAT-konklusionerne er beskrevet i det endelige udkast til referencedokument (BREF) om waste treatment udarbejdet af Joint Research Center (JRC).

I overensstemmelse med det endelige udkast til BREF dokument fastsætter Kommissionens beslutning miljøstandarder for følgende aktiviteter:

  1. Bortskaffelse eller nyttiggørelse af farligt affald, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag,
  2. Bortskaffelse af ufarligt affald, hvor kapaciteten er større end 50 tons/dag, dog undtaget aktiviteter omfattet af Rådets direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand
  3. Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand
  4. Midlertidig oplagring af farligt affald med en samlet kapacitet på over 50 tons, bortset fra midlertidig opbevaring i afventning af indsamling på det anlæg, hvor affaldet produceres.
  5. Uafhængigt drevet behandling af spildevand, der ikke er omfattet af direktiv 91/271 / EØF, og som udledes til af et anlæg, som er omfattet BA-konklusioner.

I Danmark vil beslutningen om BAT-konklusionerne blive tilføjet til bilag 7 i Godkendelsesbekendtgørelsen (BEK nr. 1458 a2f 12/12/2017). BAT-konklusionerne vedrører virksomheder opført på bilag 1 i Godkendelsesbekendtgørelsen. Ved miljøgodkendelser og revurderinger af miljøgodkendelser for disse affaldsbehandlingsanlæg skal myndighederne tage højde BAT-konklusionerne. Miljømyndighederne skal revurdere miljøgodkendelserne for affaldsbehandlingsanlæggene på baggrund af BAT-konklusionerne, og de ajourførte vilkår skal være overholdt på anlæggene senest fire år efter offentliggørelsen af BAT-konklusionerne.

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147 af 10. august 2018 om fastsættelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU for så vidt angår affaldsbehandling.

Commission implementing decision (EU) 2018/1147 of 10 August 2018 establishing best available techniques (BAT) conclusions for waste treatment, under Directive 2010/75/EU of the European Parliament and of the Council.

Se JRCs endelige udkast til BREF dokument her.

Vil du vide mere om BREF og BAT konklusioner, så læs her.

Relaterede nyheder