Er mikroboliger fremtiden?

Den gennemsnitlige boligstørrelse på nyopførte boliger har varieret en del over tid og er påvirket af energikriser, finanskriser og forskellige politiske tiltag. Der har været en del omtale af det nyopførte parcelhus, der i 2023 var på 211 m² i gennemsnit. Men antallet af kvadratmeter, som hver person har til rådighed (gennemsnit af alle boligtyper), er steget fra 51,6 m² i 2010 til 53,7 m² i 2024.

Med det øgede fokus på ressourceforbrug og klimapåvirkning ved byggeri, er det relevant at se på, hvordan man kan bo på mindre plads. Et nyt forskningsprojekt fra BUILD, der er støttet af Realdania, har set nærmere på erfaringerne med at bo småt i Danmark.

Der ikke er nogen klar definition af, hvad en mikrobolig er, men i en dansk kontekst er det typisk en bolig på max. 50 m². Ofte er det dog boliger på 15-20 m², som består af et beboelsesrum (med køkken), bad og toilet.

Rapporten indeholder flere interessante aspekter, men her er et lille udpluk:

• Når man bor småt, må man prioritere og gentænke sit forbrug af (fysiske) ting. Det kan give et mindre (ressource-)forbrug eller, hvis en lavere husleje frigiver økonomiske midler, mulighed for forbrug af andre ting så ressourcetrækket ikke bliver mindre.
• Der kan være udfordringer med at etablere mikroboliger på grund af en kompliceret lovgivning og det alment tekniske fælleseje. Det er fx hvordan mikroboliger integreres i landdistriktsudvikling og byplanlægning, herunder håndtering af infrastruktur.
• Der kan være en tilbageholdenhed i kommunen med at tillade mikroboliger, dels fordi der er en risiko for at de medfører færre skatteindtægter, dels fordi der er risiko for at de kan udvikle sig til udsatte boligområder.

Klima- og miljøberegningen i mikroboliger
Rapporten viser også, at de strammere klimakrav til nybyggeri (særligt fra 2025) rammer de små boliger hårdere end større boliger.

Det er begrænset, hvad der er foretaget af analyser af ressourceforbrug ved forskellige boligformer, og resultaterne afhænger naturligvis af, hvordan boligen er bygget og hvilke materialer, der er anvendt, fx om det er biogene eller genbrugte byggematerialer.

BUILD viser resultaterne fra en undersøgelse fra Aarhus Universitet med klimapåvirkning fra ti boliger i forskellig størrelse. Fire af dem er på ca. 30 m² og resten er på 74,9-216,9 m². Klimapåvirkningen fra mikroboligerne er på omkring 20.000 kg CO2e over en 50-årig periode, svarende til 13-14 kg CO2e/m²/år. Fra 2025 strammes grænseværdien, og hvis mikroboliger skal overholde de samme de samme krav som stuehuse, fritliggende enfamiliehuse og række-, kæde- og dobbelthuse på 6,7 kg CO2e/m²/år, så kan det blive svært for de små boliger at holde sig indenfor kravene.

BUILD nævner andre eksempler på, at mikroboliger kan bygges med en relativ lav udledning. Det er eksempelvis Bo i Ro, der er udregnet til 8,41 kg CO2/m²/år. I CPH Villages boligbyggeri i Jernbanebyen er man på 7,03 kg CO2/m²/år. CPH Village estimerer selv, at deres nye boligafdeling i Nordhavn, Tunnelfabrikken, vil have et aftryk på 4,6 kg CO2/m²/år, bl.a. som følge af materialeoptimering og brug af solceller. Med fremtidig brug af biogene materialer og solceller forventer man at kunne komme helt ned på 3 kg CO2/m²/år.

Hvis klimapåvirkningen beregnes per beboer, ser billedet anderledes ud. Hvis det antages, man der bor én person i en mikrobolig på 30 m², vil det samlede CO2-aftryk ifølge undersøgelsen fra Aarhus Universitet ligge på niveau med, hvad et typisk konventionelt enfamiliehus med fire beboere bruger per person.

Typer af mikroboliger i rapporten
Rapporten ser på tre overordnede koncepter af at bo på mindre plads:

• Tiny houses, der typisk er privatejede selvbyggede huse på hjul, som placeres i åbne landskaber. De bygger på drømmen om økonomisk frihed, adgang til natur, mobilitet og en mere bæredygtig livsstil.
• Mikrolejligheden der er pladsoptimerede lejligheder i større byer på mellem 15 og 40 m2 og er fx studie- og ungdomsboliger og studio lejligheder, der er rettet mod studerende, udenlandske arbejdere og folk, der har brug for en midlertidig bolig i byen.
• Co-living er en fællesskabsorienteret boligform med et højt serviceniveau, hvor en rækker delefunktioner (fællesrum o.l.) er uden for boligen. Næsten samme målgruppe som mikrolejligheden, men her mere personer, der ikke ønsker selv at indrette og holde et hjem, men som efterlyser adgang til socialt liv.

Læs mere
BUILD, 4. nov. 2024, Mikroboliger i Danmark: Erfaringer med tiny houses, mikrolejligheder og co-living i en aktuel dansk kontekst
Realdania, 4. nov 2024, Tiny houses, mikrolejligheder, co-living: Ny forskning kigger nærmere på mikroboliger i Danmark