Én samlet sektorkøreplan for affald, vand og cirkulær økonomi
Regeringen og erhvervslivet har, som bekendt, etableret 13 klimapartnerskaber inden for erhvervslivets sektorer, som skal styrke dansk erhvervslivs grønne omstilling og understøtte opfyldelsen af Danmarks klimamål om 70 pct. reduktion af drivhusgasudledningen i 2030.
I foråret 2020 afleverede hver af de 13 klima partnerskaber en rapport med sine ambitioner for den grønne omstilling og anbefalinger til politiske tiltag, der kan understøtte virksomhedernes indsats. Efterfølgende er der indgået en række politiske aftaler, som følger op på mange af klimapartnerskabernes anbefalinger – for affaldssektorens vedkommende blev der indgået en aftale den 16. juni 2020.
I sektorkøreplanerne beskriver erhvervslivet først sine målsætninger og indsatser, hvorefter regeringens tiltag for at understøtte sektorens grønne omstilling beskrives.
Som del af arbejdet med klimapartnerskaberne mødes regeringen halvårligt med formændene for regeringens 13 klimapartnerskaber, erhvervsorganisationer, lønmodtagerorganisationer og uafhængige eksperter for at drøfte erhvervslivets grønne omstilling.
Læs mere her:
Du kan læse hele køreplanen her på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets hjemmeside.