Emballageforordning II: Håndtering af emballage og emballageaffald

Miljøministrenes og Europa-Parlamentets forhandlere nåede til enighed om Emballageforordningen (kompromistekst) den 15. marts. Siden da, har Europa-Parlamentet vedtaget forordningen med 476 stemmer for, 129 imod og 24, der afstod fra at stemme. Nu mangler kun ministerrådet at godkende forordningen, for at den kan træde i kraft.

Aftalen er en større omgang, så her præsenterer vi uddrag af kapitel VIII om håndtering af emballage og emballageaffald.

Sektion 1: Generelle beføjelser
Artikel 41 Tidlig advarselsrapport
Kommissionen skal udarbejde en rapport om fremdriften for at nå målene om affaldsforebyggelse og genanvendelse senest tre år før målene skal være nået. Rapporten skal bl.a. indeholde en liste over medlemsstater, der er i risiko for ikke at nå målene, samt eksempler på best practices.

Sektion 2: Affaldsforebyggelse
Artikel 43 Forebyggelse af emballageaffald
Medlemsstaterne skal reducere mængden af emballageaffald, der genereres pr. indbygger, med mindst:

• 5 pct. inden 2030
• 10 pct. inden 2035
• 15 pct. inden 2040.

Referenceåret for målene er 2018 (jf. Kommissionens beslutning om skemaer, der skal benyttes til databasesystemet), men i visse tilfælde kan landene fra 2025 bede Kommissionen om at anvende et andet referenceår.

Medlemsstaterne skal bestræbe sig på at mindske mængden af genereret plastemballageaffald.

Da nogle lande har et meget stort antal turister, som påvirker den samlede affaldsmængde, skal Kommissionen vedtage en korrektionsfaktor for ovenstående mål, som tager højde for denne udvikling.

For forebygge emballageaffald, skal medlemsstaterne indføre økonomiske eller andre virkemidler. Da emballageforordningen er bundet op på Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (og Artikel 114 om det indre marked) skal virkemidlerne være forholdsmæssige og ikke-diskriminerende og udformes, så handelshindringer eller konkurrenceforvridninger undgås. Virkemidlerne må ikke føre til et skift til lettere emballagemateriale, for at opfylde målet om affaldsminimering.

Medlemsstaterne skal tilskynde restauranter, kantiner, barer, caféer og cateringtjenester til at deres kunder kan få postevand (hvor det er tilgængeligt) enten gratis eller mod et lavt servicegebyr i genanvendelig eller genopfyldelig emballage.

Syv år efter at forordningen er trådt i kraft, skal Kommissionen gennemgå målene og vurdere, om der er behov for særlige mål for visse emballagematerialer.

Sektion 3: Registre for producenter og udvidet producentansvar
Artikel 44 Producentregister
Medlemsstaterne skal etablere et register, som producenterne skal lade sig registrere i. Producenterne skal ansøge om at blive registreret i alle de lande i Unionen, hvor de markedsfører emballage eller emballerede produkter for første gang. Hvis producenten er medlem af en kollektiv producentordning, overtager denne registreringspligten.

Producenten (eller dennes kollektivordning) skal indberette en række oplysninger (i bilag IX, del B) til den kompetente myndighed senest 1. juni for det foregående kalenderår. Medlemsstaterne kan kræve, at indberetningen revideres og attesteres af en uafhængig revisor. Hvis en producent markedsfører mindre end 10 ton emballage eller emballerede produkter i et kalenderår, er det oplysningerne i bilag IX, del C, der skal indberettes. Listen over registrerede producenter skal være offentlig tilgængelig. Kommissionen skal fastsætte, hvordan og hvilke data, der skal registreres (formatet).

Artikel 45 Udvidet producentansvar
Jf. Affaldsdirektivets Artikel 8 og 8a skal der etableres producentansvar. De finansielle bidrag, som producenten betaler (til en kollektivordning), skal dække omkostninger til mærkning af affaldsbeholdere og til at udføre analyser af sammensætningen af restaffald.

Udbydere af onlineplatforme skal indhente en række oplysninger fra de producenter, der tilbyder emballage til EU-forbrugere, jf. Forordningen om et indre marked for digitale tjenester.

Kollektivordninger skal på deres hjemmeside offentliggøre mængden af markedsført emballage (og emballerede produkter) i en medlemsstat samt niveauet af nyttiggjort og genanvendte materialer sat i forhold til mængden af emballage, som de har opfyldt producentansvarsforpligtelser for.

Sektion 4: Retur-, indsamlings- og returpantsystemer
Artikel 48 Retur- og indsamlingssystemer
Her hedder det bl.a. ” For at lette genanvendelse af høj kvalitet sikrer medlemsstaterne, at der er etableret omfattende infrastruktur for indsamling og sortering for at lette genanvendelsen og sikre tilgængeligheden af plastråmaterialer til genanvendelse. Disse systemer kan give prioriteret adgang til genanvendte materialer til brug i anvendelser, hvor det genanvendte materiales særlige kvalitet bevares eller nyttiggøres på en sådan måde, at det kan genanvendes yderligere og anvendes på samme måde og til en lignende anvendelse med minimalt tab af mængde, kvalitet eller funktion.” Det har været efterspurgt, at der skulle gives prioritet til genanvendelse af plast i emballage (fremfor andre anvendelser som fx tekstiler), da der er krav om, at de skal indeholde en andel genanvendt plast jf. artikel 7.

Artiklen indeholder også mulighed for at medlemsstaterne kan sikre, at emballageaffald, som ikke indsamles særskilt, kan sorteres forud for bortskaffelses- eller energiudnyttelsesoperationer for at fjerne emballage, der er designet til genanvendelse.

Artikel 50 Pant og retursystemer
Fra 1. januar 2029 skal alle medlemsstater have etableret særskilt indsamling af mindst 90 pct. (vægt) af de markedsførte hhv. engangsplastflasker og engangsmetal-beholdere, begge med et indhold op til 3 liter.

For at nå dette mål skal medlemsstaterne sikre, at der indføres returpantsystemer for de sådanne emballager. Der er mulighed for at fritage medlemsstaterne herfor under nærmere beskrevne forhold, som skal sikre at målet nås.

Sektion 5: Genbrug og genpåfyldning
Dette præsenteres i en senere nyhed om genbrug.

Sektion 6: Genanvendelsesmål og fremme af genanvendelse
Målene i artikel 52 er de samme som i Emballagedirektivet. Artikel 53 omhandler beregning af, om målene for genanvendelse er opfyldt (reel genanvendelse), mens artikel 54 beskriver hvis en medlemsstat ønsker at inkludere genbrug i opfyldelsen af målene.

Sektion 7: Information og rapportering
Artikel 55 Oplysninger om forebyggelse og håndtering af emballageaffald
Producentansvarsorganisationerne skal bl.a. oplyse om:

• forbrugernes rolle med hensyn til at bidrage til affaldsforebyggelse
• tilgængelige ordninger for genbrugsemballage
• forbrugerens mulighed for at bidrage til den særskilte indsamling af emballageaffald
• betydningen af de etiketter og symboler, der er på emballagen (jf. artikel 12) om mærkning af emballage
• indvirkningen på miljøet og menneskers sundhed ved uhensigtsmæssig bortskaffelse af emballageaffald fx henkastning
• komposteringsegenskaber og affaldshåndtering for komposterbar emballage

Desuden beskrives hvad og hvornår medlemsstaterne skal rapportere til Kommissionen, samt hvornår Kommissionen skal vedtage gennemførelsesretsakter for beregning af genbrugsemballage og genereret emballageaffald, beregning af det årlige forbrug af letvægtsplastbæreposer pr. person samt den korrektionsfaktor, der etableres for turisme (jf. artikel 43).

Artikel 57 Databaser om emballage
Medlemsstaterne skal oprette harmoniserede databaser om emballage og emballageaffald, der er tilgængelige for den brede offentlighed i et format, der er maskinlæsbart og giver ajourført dataadgang vedrørende rapportering og omkostninger ved håndtering af emballageaffald. Disse krav berører ikke kommercielt følsomme oplysninger.

Ikrafttrædelse
Reglerne vil gælde 18 måneder efter at forordningen er trådt i kraft (20 dage efter den er offentliggjort i EU Official Journal). Da det er en forordning, får den retsvirkning i hele EU, når den træder i kraft.

Kommissionens forbehold
Dakofa har i en tidligere nyhed beskrevet, at Europa-Kommissionen havde forbehold mod kompromisteksten. Dette skulle være løst. Der er indsat en såkaldt ”mirror clause” i Artikel 7, stk. 3, der forbyder importeret genanvendt plast, medmindre det opfylder EU-standarder for separat indsamling og gennemgår forarbejdning i faciliteter, der overholder de samme forurenings- og emissionsgrænser, der gælder for indenlandske producenter.

Kapitel I og II er omtalt i en tidligere nyhed. En del af forordningen vil blive præciseret via delegerede eller gennemførelsesretsakter.

Læs mere
European-Parliament, Texts adopted, 24 April 2024 (med rev. numre på kapitler og artikler).
European-Parliament, 24. april 2024, New EU rules to reduce, reuse and recycle packaging.
Proposal for a Regulation of the EUROPEAN PARLIAMENT and of the COUNCIL on packaging and packaging waste, amending Regulation (EU) 2019/1020 and Directive (EU) 2019/904, and repealing Directive 94/62/EC - final compromise text, 15. marts 2024 (med annex).
Dakofa, 3. april 2024, Emballageforordning I: Nye definitioner, krav til problematiske stoffer og genanvendelig emballage.
Politico, 14. marts 2024, Inside the European Commission’s last-minute push to stall its own sustainable packaging law.
Dakofa, 9. marts 2024, Emballageforordning: EU-Rådet og Europa-Parlamentet er nået til enighed.