Eksportpotentiale for danske affaldsløsninger i Canada
Projektet er et af Nordamerikas største byudviklingsprojekter, og det giver danske aktører med speciale indenfor bl.a. affaldshåndtering mulighed for at formidle viden og teknologi og få foden indenfor på det canadiske marked. Deltagelse i projektet giver mulighed for matchmaking med potentielle offentlige og private partnere samt for at høre mere om lignende projekter og eksportmuligheder fremadrettet.
Samarbejdet er blevet til efter et besøg af Torontos viceborgmester i København under C40 World Mayors Summit i 2019, hvor danske løsninger til byudvikling blev præsenteret.
Eksportfremstødet er arrangeret af det danske Green Build & Urban Solutions team i Canada i samarbejde med Nordic City Solutions. Nordic City Solutions er etableret af Nordisk Ministerråd for bedre at forbinde de nordiske markeder med andre relevante markeder, og er styret af de involverede landes handelskontorer i Nordamerika.
Læs mere om projektet og samarbejdsmulighederne her.