Efterlever vi forureneren-betaler princippet?
Helt overordnet viser det nye studie, at det stadig kun i ringe grad er forureneren, der betaler for miljøpåvirkningerne i den Europæiske Union. Det betyder dermed, at samfundet som helhed betaler for en lang række miljøbelastende aktiviteter frem for, at det er den aktør, som er årsag til belastningen, der betaler.
Konklusionen er baseret på en opgørelse og sammenligning af hhv. de miljørelaterede omkostninger, som fem udvalgte sektorer påfører samfundet, samt de indtægter som samfundet indhenter gennem skatter og øvrige økonomiske styringsmidler fra selv samme sektorer. På den måde har forskerne kunnet vurdere, i hvor høj grad de miljørelaterede omkostninger bliver betalt af de miljøbelastende aktører.
Specifikt for affaldssektoren har denne opgørelse imidlertid været en udfordring, idet det som bekendt primært er de lokale myndigheder (eller virksomheder), som indhenter betalingerne for affaldshåndteringen og dermed ikke samfundet som helhed (medlemsstaten). Det betyder, at resultatet, hvor det ifølge studiet er mindre end 1% af de affaldsrelaterede omkostninger, som internaliseres i sektoren, trods alt må formodes at være noget undervurderet.
Fokus på økonomiske instrumenter
Med udgangspunkt i den overordnede konklusion præsenterer forfatterne også bud på en række økonomiske instrumenter, der kan understøtte en grøn skattereform (hvor beskatning af arbejdskraft omlægges til beskatning af miljøbelastende aktiviteter), som man med fordel vil kunne anvende i de europæiske medlemsstater. Også inden for affaldssektoren peger forskerne på, at miljøpåvirkningerne vil kunne internaliseres ved hjælp af økonomiske instrumenter så som en afgift på deponi, en ”pay-as-you-throw” skat eller en afgift på drikkevareemballager.
Endelig viser studiet, gennem modellering, at indkomsterne fra et mix af ti forskellige miljørelaterede skatter og afgifter vil kunne medføre positive økonomiske og arbejdsmarkedsrelaterede effekter, hvis de anvendes til at reducere indkomstskatterne frem for til at reducere den offentlige gæld, hvorfor det også anbefales, at medlemsstaterne arbejder videre med at omlægge skatter og afgifter med udgangspunkt i forureneren-betaler princippet.
Andre metoder undersøges også
I en anden nyligt publiceret artikel sættes der ligeledes fokus på mulighederne for at anvende økonomiske instrumenter, men i denne omgang mere med fokus på at fremme den cirkulære økonomi gennem produkters livscyklus. I denne artikel undersøges tre forskellige instrumenter, nemlig en skat på råvarer, MOMS-reduktion på genbrug/reparation samt en affaldshierarki-skat ved produkternes endte levetid.
Artiklen vurderer både de tre instrumenter hver især samt herefter de tre som en samlet pakke og konkluderer helt overordnet, at de hver især har potentialer men også, at de bør implementeres som en del af en samlet pakke med andre instrumenter, for på den måde at sikre, at deres fulde potentiale realiseres.
Læs mere:
Du kan finde hele rapporten ”Green taxation and other economic instruments” her samt forskningsartiklen ”Towards a Circular Economy Taxation Framework: Expectations and Challenges of Implementation” her.
