08. februar 2022
Detailsektoren vil skabe mere bæredygtig plastemballage
Designguiden kommer med en række konkrete, generelle og specifikke anbefalinger til, hvordan plastemballager kan designes og anvendes så brugen bliver mere bæredygtig. Samtidig indeholder guiden en række overvejelser til at vurdere om emballagen overhovedet er nødvendig.
De 12 generelle designprincipper er:
- Anvend monomaterialer
- Emballagen skal nemt kunne adskilles, så materialerne kan sorteres i rene fraktioner
- Begræns anvendelsen af plast til typerne til PET, PE, PP
- Begræns brugen af print og indfarvning på emballagen
- Når der anvendes etiket på en emballage, skal det sikres, at materialevalg og lim ikke forhindrer genanvendelsen
- Udform emballagen, så det er nemt for forbrugeren at tømme emballagen for indhold
- Vejled forbrugeren i, hvordan emballagen adskilles og sorteres til genanvendelse eller afleveres til genbrug
- Emballagen skal være fremstillet af genanvendt materiale hvor muligt
- Undgå at bruge et genanvendt materiale af højere kvalitet, end produktet kræver
- Undgå problematisk kemi i emballagen
- Ved brug af biobaseret plast skal man overveje en række faktorer, såsom brug af landbrugsjord, CO2-aftryk, pesticider og vandforbrug
- Bionedbrydelig plast bør undgås i emballager
Ud over de generelle designprincipper indeholder guiden også en række specifikke principper for design af henholdsvis fødevareemballager, ikke-fødevareemballer og transportemballager.
Guiden kan hentes på her på Dansk Erhvervs hjemmeside. Læs desuden mere om sektorsamarbejdet her. Se også sektorsamarbejdets præsentation af dets arbejde på DAKOFAs plastkonference 13. december 2021 her.