Det kræver i gennemsnit 3 kg kemikalier at producere 1 kg bomulds t-shirts
Kampagnen, som er rettet mod de unge forbrugere, er baseret på en ny undersøgelse, der viser at 63 procent af de adspurgte drenge og 70 procent af de adspurgte piger i aldersgruppen 16-22 år ikke har nogen eller begrænset viden om kemikalier i tøj og andre tekstiler. Miljøstyrelsen har derfor sat sig for at informere danske unge om kemikalier i tøjproduktion, og hvordan de kan mindske klima- og miljøaftrykket og mindske kemikaliernes skadelige effekt på egen krop.
I nyheden om kampagnen på Miljøstyrelsens hjemmeside fremgår det, at undersøgelsen også viser, at hele 55 pct. af de unge hverken interesserer sig eller kun går lidt op i, om der er kemi i deres tøj. Kun 7 pct. svarer, at de ikke kunne finde på at gå med nyt tøj, inden det er blevet vasket. Dermed udsætter de sig, i følge Miljøstyrelsen, for kemikalier og en potentiel allergisk reaktion. Undersøgelsen viser også, at de unge har et ringe kendskab til mærkningsordninger inden for kemi og bæredygtighed.
I følge nyheden om kampagnen, skal denne skabe en bevidsthed blandt de unge om, at der er kemi i tøj, og at de ved at ændre en smule på deres tøj-forbrugsvaner kan være med til at mindske belastningen fra kemikalier. Derfor fremhæves det i nyheden, at kampagnen kommer med tre overordnede råd til, hvordan de unge ved simple handlinger kan gøre en forskel, når de skaffer, bruger og smider tøj ud:
- Kig efter de rigtige mærker, når du shopper tøj
Vil du gå efter mere ansvarligt produceret tøj og samtidig undgå problematiske kemikalier, skal du se efter mærker, som er kontrollerede. Hold øje med GOTS-mærket, EU-Blomsten og Svane-mærket for mindre skadelig kemi i tøj. - Vask dit nye tøj, inden du bruger det
Nogle af de kemiske stoffer hænger stadig fast i tøjet, når du køber det i butikken. Nyt uvasket tøj mod huden kan eksempelvis give allergiske reaktioner, udslæt og hudirritation, og derfor er det en god ide at vaske sit nye tøj, inden man bruger det, så en del af restkemikalierne skylles ud. Desuden mistænkes nogle kemikalier for at være hormonforstyrrende. - Køb genbrug, del og byt
Pointen er simpel: Jo flere, der bruger tøjet, jo færre stykker tøj er der brug for – og på den måde sparer du ressourcer til produktion af nyt tøj. Når du ikke har brug for tøjet mere, så genbrug, del eller byt gerne.
Læs mere
Læs nyheden om kampagnen her på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Læs mere om kampagnen her på kemiogmode.dk ellerHent pressematerialepå Miljøstyrelsens hjemmeside.