Den cirkulære tekstilindustri

Projektet er et samarbejde på tværs af branchen, hvor danske og internationale teknologileverandører er gået sammen om at udvikle genanvendelsesteknologier, der både matcher fremtidens tekstildesigns og vice versa.

Projektpartnerne bestod af større brands som Mascot International A/S, hummel, Our Units og Knowledge Cotton Apparel. Projektet er gennemført i tæt samarbejde med tekniske videnspartnere: Textile Change, Cellugy, NATEX Prozesstechnologie GesmbH, Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Teknologisk Institut.

To primære barrierer, inspireret af teknologisk instituts rapport ’Teknologiske barrierer og muligheder mod en cirkulære tekstilindustri’ fra 2024, er blevet adresseret i projektet.

Disse er "Tekstilaffald er komplekst og mangfoldigt" samt "Manglende udvikling og videreudvikling af eksisterende genanvendelsesteknologier". For at imødekomme disse udfordringer har fokusset i projektet været to centrale udviklingsområder:

1. Udvikling af en designguide, der sikrer, at tekstiler kan genanvendes i fremtiden.
2. Udvikling af robuste genanvendelsesteknologier – herunder affarvning af polyester og genanvendelse af polycotton – som muliggør fiber-til-fiber-genanvendelse samt udvikling af nye imprægneringsmidler, der fremmer genanvendelse.

Tidligt i projektet blev det identificeret, at der mangler viden om, hvad der skal ændres i designfasen med henblik på genanvendelse. Virksomheder/brands har brug for indsigt i genanvendelsesteknologierne, både mulighederne og barriererne, for at kunne tilpasse designet, og genanvenderne har behov for viden om, hvilke kemikalier, der skal fjernes i genanvendelsesprocessen.

For at gøre tekstilbranchen i stand til at træffe informerede beslutninger i designfasen, har projektet adresseret tre spørgsmål:

1. Hvad er den aktuelle status, og hvilke krav kan opstilles til både genanvendelsesaktører og tekstilbrands?
2. Hvilke spørgsmål skal brands stille, når de indkøber og anvender nye genanvendte materialer?
3. Hvor mangler der viden, når man designer med henblik på genanvendelse?

Disse spørgsmål blev besvaret i løbet af syv workshops, hvor projektpartnere, brands og eksterne eksperter mødtes. Workshopserien dækkede følgende emner:

1. Tekstilgenanvendelsesteknologier
2. Genanvendelsesprocessen hos Textile Change
3. Tekstilproduktion, kemisk struktur og behandling
4. LCA og enkle miljøvurderingsmodeller
5. Fremtidssikring – læring fra plastgenanvendelse
6. Afgrænsning af designguiden – hvad findes allerede
7. Bæredygtige forretningsmodeller

"Design for textile-to-textile recyclability" guiden er målrettet designerne og produktudviklerne i projektets deltagende brands og fungerer samtidig som et værktøj til at stille tekniske spørgsmål, hente vigtigt information fra værdikæden og stille opfølgende spørgsmål til underleverandører, f.eks. om overfladebehandling, tryk og farvemetoder. Det fremgår, at designguiden udfylder et vigtigt hul i viden om design for genanvendelse af tekstil til tekstil og giver et brugervenligt værktøj til at skabe mere genanvendelige produkter.

Den anden del af projektet har omhandlet udvikling af robuste genanvendelsesteknologier – herunder affarvning af polyester og genanvendelse af polycotton. Textile Changes teknologi har vist, at denne kan håndtere en bred vifte af materialer og levere genanvendt polyester og cellulose i høj kvalitet til ny tekstilproduktion.

Der er således opnået teknologiske gennembrud inden for to områder:

1. Genanvendelse af polycotton-blandinger
2. Affarvning af polyestertekstiler

Textile Change har således udviklet en løsning, der gør det muligt at genanvende både polyester og bomuld fra polycotton-blandinger. Teknologien bygger på principper fra træmassekemi og konventionel polymeropløsning, og kan behandle både rene og blandede polycotton-materialer – hvilket potentielt dækker op mod 86 % af de tekstilfibre, der produceres globalt. Derudover, er den nye affarvningsteknologi i stand til at fjerne farvestoffer fra polyester effektivt, uden at gå på kompromis med materialets kvalitet og dets egnethed til fiberproduktion.

Læs mere her

Du kan læse hele rapporten på miljøstyrelsens hjemmeside her.