Dataudfordringer i tekstilindustrien – hvad kan der gøres?
Problemet gør sig gældende lige fra fremstilling af fibre til slutningen af produktets levetid. Udover at identificere udfordringerne vurderes det ligeledes, hvordan disse udfordringer kan løses.
Det fremhæves, at der blandet andet er følgende udfordringer:
- manglende data
- datatilgængelighed
- datahåndtering
- pålidelighed og relevans
- obligatorisk eller ikke-obligatorisk dataindsamling
- datadeling og dataomkostninger.
På grundlag af en litteraturgennemgang, 17 interessentinterviews og 2 ekspertworkshops samler studiet således viden og evaluerer aktuelle og kommende initiativer til at adressere dataudfordringerne. Herefter diskuteres de politiske muligheder rettet mod at bruge data til at understøtte en bæredygtig omstilling og cirkulær økonomi i tekstilsektoren. Til sidst i studiet præsenteres også synspunkter på, hvordan man bruger data til at tackle fast fashion-fænomenet.
Det er ifølge studiet vigtigt at opnå harmoniserede og standardiserede data. Dette kræver, at indsamlingskriterier, kommunikationsprincipper og brugen af datametoder skal defineres i hele tekstilsektoren. Dette bør være principper, som alle aktører kan godkende og bidrage til.
Protokoller for gennemsigtige og pålidelig datadeling skal defineres, hvilket kræver en diskussion af, hvordan man håndterer fortrolige data, og hvem der ejer data i systemet. Hvordan man sikrer data, der linker til en bestemt fabrik, og deres kerneforretning skal også håndteres. Pålideligheden af data anses således for værende et kritisk spørgsmål. Der kan ikke foretages nøjagtige beregninger, hvis dataene ikke er pålidelige eller ikke er opdateret. Hvis data er upålidelige, kan der ikke træffes oplyste beslutninger, hvilket ville føre til en situation, hvor det ikke dokumenteres, at der fx er tale om en bæredygtig løsning.
En decentraliseret platform til lagring og kommunikation af data kunne hjælpe forskellige fabrikker og interessenter med at bidrage til dataindsamling gennem deres egne handlinger.
Obligatorisk regulering giver mulighed for lige markedsvilkår, og forhindrer ikke kun greenwashing og datasvindel, men afslører også de reelle miljømæssige eller sociale påvirkninger af hver enkelt interessent. Obligatoriske principper anses for at ville styrke bæredygtighedsorienterede virksomheders konkurrenceposition på markedet. Det fremhæves, at samme regler skal gælde for alle i forsynings- og værdikæden. Når de obligatoriske regler vedrører alle, og EPR implementeres bredt, vurderes det at dette vil tilbyde forretningsmuligheder for virksomheder inden for omvendt logistik, genbrug, reparation, genslag og genanvendelse. EPR vil flytte ansvaret for et produkts levetid til producenten eller importøren (og væk fra forbrugeren eller samfundet). Altså vurderes det, at dette vil give muligheder for at ændre den nuværende forretningslogik.
læs mere her
Du kan læse hele rapporten her.