Dansk vision om at sikre en ambitiøs EU-politik på plastik og cirkulær økonomi godt modtaget
”Hvis vi skal løse de globale udfordringer med plastik, er det vigtigt, at EU går forrest. Vi skal sikre, at vores affald ikke ender i lande, der ikke kan håndtere det. Eller at det ender, hvor det skader mennesker og natur. Derfor har jeg har taget problemet op med mine europæiske kolleger i dag. Vores vision om at sikre en ambitiøs EU-politik på plastik og cirkulær økonomi blev godt modtaget”, siger miljøministeren ifølge pressemeddelelsen.
Det fremgår også af pressematerialet, at Danmark nu er gået med i arbejdet om at udvikle en fælles europæisk plastikpagt mellem medlemslande, virksomheder og NGO’er. Pagten skal blandt andet fokusere på fælles designkrav, nemmere genanvendelse og bedre kontrol med det affald, der sendes ud af EU.
Læs pressemeddelelsen og ministerens øvrige udtalelser her.
Læs mere om rådsmødet i denne nyhed fra DAKOFA.