Danmarks vej mod ansvarligt forbrug: Hvad står i vejen?

2030-panelet har netop offentliggjort en kortlægning, der tager temperaturen på Danmarks fremskridt mod at indfri Verdensmål 12 – målet om ansvarligt forbrug og produktion. Rapporten afslører dog en række alvorlige barrierer, som hæmmer vores evne til at reducere ressourceforbruget og mindske affaldsmængderne inden 2030.

Fødevarer, transport, bolig og byggeri, tekstiler og elektronik er ifølge kortlægningen fem af de områder, hvor Danmark står over for de største udfordringer. Disse områder har ikke blot et højt ressourceforbrug, men også et betydeligt klimaaftryk. Alligevel ser vi en udbredt mangel på fokus på effektiv udnyttelse af ressourcer og materialer i hele værdikæden – en fundamental fejl, som spænder ben for den grønne omstilling.

En af de mest slående konklusioner i rapporten er, at omstillingen til ansvarligt forbrug og produktion bremses allerede i første led i værdikæden. Hvorfor? Fordi der simpelthen ikke findes et velfungerende marked for genanvendte materialer. Manglende standarder og dokumentation gør det svært at integrere genanvendelse som en naturlig del af produktionsprocesserne, og dermed bliver vi fanget i en lineær økonomi, hvor nye materialer konstant vinder over de genanvendte.

Også i værdikædens sidste led står vi ifølge kortlægningen over for store udfordringer. Her er det høje omkostninger og begrænsede teknologiske muligheder, der hæmmer genanvendelsen af materialer – særligt inden for tekstiler og elektronik. Samtidig har producenterne manglet incitamenter til at designe produkter med henblik på længere levetid, reparation og genanvendelse. Resultatet? En fortsat strøm af kortlivede produkter, der ender som affald.

Både producenter og forbrugere i fokus
Selvom den nye EU-forordning om miljøvenligt design for bæredygtige produkter (EPSR) markerer et skridt i den rigtige retning, har tidligere reguleringer som producentansvaret fokuseret mere på at håndtere affald end på at fremme cirkulære designprincipper fra starten. Det er tydeligt, at der er behov for en grundlæggende ændring i, hvordan vi regulerer og tilskynder til bæredygtighed i produktionen.

Men det handler ikke kun om producenterne. Rapporten understreger også, at forbrugerne spiller en afgørende rolle i denne omstilling. Trods en udbredt støtte til den grønne omstilling, viser det sig, at mange forbrugere stadig prioriterer nye produkter over genanvendte. Velstanden vokser, og med den også vores kapacitet til at forbruge ressourcer. Det er en farlig cocktail, hvis vi ikke samtidig ændrer vores forbrugsvaner.

Det er naivt at tro, at et øget udbud af bæredygtige produkter alene vil løse problemet. Hvis vi som samfund ikke er villige til at betale for de grønne alternativer, eller hvis vi ikke får de rette incitamenter til at vælge dem, så vil den grønne omstilling gå i stå.

Et helhedsorienteret wake-up call
Kortlægningen fra 2030-panelet viser klart, at vi står over for komplekse og sammenvævede udfordringer. Skal vi indfri Verdensmål 12, kræver det en helhedsorienteret tilgang, hvor vi samtidigt adresserer udfordringerne i både marked, teknologi, viden, kultur og regulering. Ellers risikerer vi, at 2030 blot bliver endnu et årstal med uindfriede løfter.

Lad os bruge denne kortlægning som et wake-up call og handle nu – for der er ingen tid at spilde, hvis vi skal sikre en bæredygtig fremtid for de kommende generationer.

Kortlægningen er foretaget af Teknologisk Institut på vegne af 2030-panelet. Den beror på en screening af mere end 150 nyere rapporter, evalueringer og analyser fra myndigheder, forskere, organisationer og NGO’er samt en række ekspert-interviews (herunder Dakofa).


På Dakofas Årskonference 2024, som afholdes den 26.-27. september på Hotel Marienlyst i Helsingør, vil vi blandt andet drøfte netop barrierer og muligheder for at indfri de nødvendige ambitioner for en cirkulær omstilling i Danmark. Du kan se program og tilmelde dig ved at trykke hér.