Cirkulært byggeri: Fra tanke til politisk handling

Vi kender tallene: byggeriet står for en tredjedel af Danmarks klimapåvirkning og for ca. 40 pct. af affaldet i Danmark. Circularity Gap rapporten fra 2023 viste, at er Danmark 4 pct. cirkulær, hvilket er ca. halvdelen af det globale niveau. Råstoffer som sten, sand og grus er knappe ressourcer og så har vi overskredet 6 ud af 9 planetære grænser. Der er med andre ord et enormt behov for at miljøpåvirkningen, også fra byggeriet. Heldigvis er der også gode muligheder for at gøre noget, selvom det skal gå stærkt.

Rådet for Grøn Omstilling har kortlagt barrierer og muligheder i den danske lovgivning for at fremme cirkulært byggeri. Rapporten er udarbejdet på opfordring af Realdania. Formålet er at få en konstruktiv dialog mellem aktører i byggebranchen og det politiske system om, hvordan vi skaber de nødvendige rammer for et mere cirkulært byggeri.

Cirku­lært byggeri defineres som en bygge- og anlægssektor, der agerer indenfor klimaets og planetens grænser. Det vil sige en bygge- og anlægssektor, der:

• minimerer klimaaftryk og ressourceforbrug og eliminerer affald og forurening
• forlænger levetiden af bygge­rier og anlæg
• recirkulerer materialer til deres højeste værdi
• regenerer naturen og bidrager positivt til biodiversitet og økosystemer.

Der er identificeret ni benspænd, hvor lovgivningen står i vejen eller ikke i tilstrækkelig grad medvirker til at fremme det cirkulære byggeri. Det er fx at den nuværende regulering mangler konkrete krav og målsætninger for cirkulært byggeri, at bevaring ikke er førsteprioritet, at der ikke er en tilstrækkelig indsats mod overforbrug og spild samt at markedet for cirkulære byggematerialer ikke er på plads.

De 16 anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling er opdelt i tiltag, der kan gennemføres nu og tiltag, der kan gennemføres frem mod 2030.

Et udvalg af anbefalingerne (i forkortet form) er:

Lavthængende frugter: Tiltag, der kan implementeres her og nu:

• Vedtag et ressourcereduktionsmål for Danmark og fastsæt et mål for Danmarks cirkularitetsrate.
• Revider bygningsreglementet med fokus på at fremme cirkularitet:
  • Skærp klimakravene til nybyggeri, så de følger reduction roadmap. Inkluder forudgående nedrivning i LCA-beregningen.
  • Indfør obligatoriske krav i BR om udarbejdelse af en handlingsplan for cirkularitet i forbindelse med byggetilladelser og “bevar eller forklar” krav i forbindelse med nedrivningstilladelser.
  • Indfør differentierede krav til nybyggeri og renovering, særligt ift. æstetik, funktionalitet og komfort.
  • Sæt krav, der fremmer et lavere materialeforbrug, mindre spild og brugen af cirkulære byggematerialer.
  • Gennemgå de eksisterende krav mhp. at luge ud i de krav, der ikke er ‘need to have’ ud fra sikkerhedsmæssige, sundhedsmæssige og funktionelle hensyn.
• Vedtag en overordnet anlægslov og et tilhørende anlægsreglement, der sætter konkrete krav til klima- og ressourcereduktion.
• Forøg råstofafgiften, så den som minimum fordobles og derefter følger den almindelige prisudvikling i samfundet.
• Indfør krav om, at klima-, miljø- og cirkulære kriterier skal vægte mindst 30 pct. i alle offentlige bygge- og anlægsudbud.
• Revider planloven så kommunerne bl.a. får mulighed for at stille krav til bl.a. ressourceforbrug og cirkulære materialer
• Revider afskrivningsloven og fjern nedrivningsfradraget for afskrivningsberettigede erhvervsbygninger.
• Indfør et obligatorisk krav om materialepas for bygninger og materialer – og stil krav om sporbarhed for data i hele byggematerialets levetid.
• Opprioriter cirkulær omstilling og ressourcereduktioner i offentlige midler allokeret til grøn omstilling.

Større politiske tiltag, der bør implementeres frem mod 2030:

• Etabler et ministerium for bolig, byggeri og anlæg, som har det overordnede ressortansvar for hele bygge- og anlægssektoren
• Udarbejd en strategi for cirkulært byggeri og anlæg, der opstiller konkrete mål, tiltag og værktøjer, som kan skubbe på for en omstilling af bygge- og anlægssektoren indenfor rammerne af Parisaftalen og de planetære grænser.
• Gennemfør en cirkulær skatte- og afgiftsreform, som sikrer de rette incitamenter til at agere mere cirkulært. Fx CO2-afgift, afgift på deponering af affald (til min. 950 kr./ton.).

Det vil også være relevant at se mod andre landes erfaringer. Særligt interessant er det, at den hollandske byggesektor kun har et årligt forbrug af jomfruelige ressourcer på 32,0 mio. ton, mens vi herhjemme bruger 46,9 mio. ton., ikke mindst fordi Holland har ca. tre gange så mange indbyggere som Danmark. Målt per indbygger er tallene 1,82 ton/indbygger i Holland mod 7,91 ton/indbygger i Danmark.

Rapporten blev lanceret på en konference arrangeret af Realdania og Rådet for Grøn Omstilling, hvor bl.a. Henrik Møller (S), formand for Boligudvalget, gav en positiv respons på rapporten og ville meget gerne tage en dialog med branchen om at komme videre. Henrik Møller sagde videre, at der var kommet en lille flig af bevarelse ind i den politiske aftale om CO2e krav til bygninger fra maj 2024, med sætningen ” For at fremme renovering frem for nedrivning skal kravene til ombygning af eksisterende bygninger lempes. Muligheden for at afvise en tilladelse til nedrivning af en bygning skal undersøges nærmere.”

Læs mere
Rådet for Grøn Omstilling, 18. sept. 2024, Cirkulært byggeri: Fra tanke til politisk handling (både rapport og resumé).