Cirkulær omstilling i Danmark - Barrierer for ansvarlighed i forbrug og produktion

Denne kortlægning har afdækket de væsentligste barrierer for ansvarligt forbrug og produktion inden for fem udvalgte forbrugsområder. Hvert område står for et relativt stort ressourceforbrug og klimaaftryk: Der er tale om fødevarer, transport, bolig og byggeri samt tekstiler og elektronik.

Kortlægningen viser, at en grundlæggende barriere for ansvarligt forbrug og produktion er en manglende fokus på mere effektiv udnyttelse af ressourcer og materialer hos alle aktører i værdikæden. Det gælder for alle belyste forbrugsområder. Omstillingen til ansvarligt forbrug og produktion bremses allerede i første led i værdikæden, fordi der for flere materialetyper ikke findes et velfungerende marked for genanvendte materialer, bl.a. på grund af manglende standarder og dokumentation.

Markedet for genanvendte materialer er afhængigt af kædens sidste led: oparbejdning af affald. Her er bl.a. høje omkostninger og begrænsede teknologiske muligheder med til at gøre det svært at oparbejde og genanvende materialer fra fx indsamlede tekstiler eller elektronik. Samtidig har der været manglende incitamenter til at fremstille produkter, der er designet med henblik på længere levetid, reparationer, opgradering og/eller genanvendelse af materialer.

Mens den nye EU-forordning om miljøvenligt design for bæredygtige produkter (EPSR) betyder et skifte i den rigtige retning mod øget cirkularitet, har hidtidige markedsreguleringer, såsom producentansvaret, primært fokuseret på håndtering af udtjente produkter og affald. Sidst, men ikke mindst, fremgår det af rapporten, at der behov for ændringer i forbrugeradfærd, hvis det skal lykkes os at opnå ansvarligt forbrug som samfund. Det skyldes bl.a., at rapporten hævder, at forbrugere typisk prioriterer nye produkter over genanvendte, mens velstanden og kapacitet til at forbruge ressourcer vokser.

Det fremgår, at til trods for, at de fleste forbrugere bakker om den grønne omstilling, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man er villig til at betale mere for grønne produkter. Derfor peges der på, at det ikke kan forventes, at et øget udbud af bæredygtige produkter alene vil føre til mere ansvarligt forbrug. Dette illustrerer, ifølge rapporten, at de identificerede barrierer for indfrielsen af Verdensmål 12 er komplekse og skal forstås i sammenhæng med hinanden. Panelet mener, at der er behov for at adressere udfordringer i flere led af værdikæden samtidigt for at sikre ansvarligt forbrug og produktion.

De konkrete barrierer for opnåelse af ansvarligt forbrug og produktion, inden for de fem udvalgte forbrugsområder, uddybes i rapporten, og de væsentligste tværgående hindringer til indfrielsen af Verdensmål 12 er grupperet i kategorierne marked, teknologi, viden, kultur og regulering.

Kortlægningen er foretaget af Teknologisk Institut på vegne af 2030-panelet. Den beror på en screening af mere end 150 nyere rapporter, evalueringer og analyser fra myndigheder, forskere, organisationer og NGO’er (herunder Dakofa) samt en række ekspert-interviews.

Læs mere her
Du kan læse hele kortlægningen her.