Bygningsdirektivet: større energieffektivitet og dekarbonisering

Med bygningsdirektivet fra 2024 skal alle nye bygninger i EU være ’nul-emissions’ bygninger fra 2030 - for offentligt ejede bygninger er det allerede fra 2028. Direktivet indeholder en række tiltag, bl.a. vil Europa-Kommissionen fastlægge en metode til beregning af CO2e-udledningerne og medlemsstaterne skal senest 1. januar 2027 udarbejde en køreplan med angivelse af indførelsen af grænseværdier for alle nye bygninger. Direktivet skal være gennemført i national lovgivning senest den 29. maj 2026.

Direktivet skal bidrage til at styrke energiuafhængigheden og energisikkerheden, føre til lavere energiregninger og sundere levevilkår og reducere behovet for investeringer i nettet. Det skal hjælpe EU med at nå energieffektivitetsmålet om at reducere energiforbruget med 11,7 pct. inden 2030 og stimulere udbredelsen af vedvarende energi i bygninger. Desuden vil det skabe et stabilt miljø for investeringer og gøre EU's byggeindustri og cleantech virksomheder mere konkurrencedygtige.

Pakken, som Kommissionen har fremlagt, omfatter en delegeret forordning, en gennemførelsesforordning og et omfattende sæt vejledningsdokumenter, der giver praktisk vejledning til at medlemsstaternes kan gennemføre direktivet i national ret.

Pakken består af:

• Delegeret forordning om revision af den metodologiske ramme for beregning af omkostningsoptimale niveauer: Dette danner rammen for EU-landenes fastsættelse af krav til energimæssig ydeevne, der er omkostningseffektive for bygningsejere, både for nye og eksisterende bygninger, under hensyntagen til særlige nationale forhold såsom den lokale bygningsmasses karakteristika og klimaforhold. Den delegerede forordning ledsages af retningslinjer, der indeholder relevante supplerende oplysninger.
• Gennemførelsesforordning om fælles skabeloner for overførsel af oplysninger fra nationale databaser til EU's observatorium for bygningsmassen: Dette vil sikre, at EU's observatorium for bygningsmassen modtager sammenlignelige data af høj kvalitet og dermed tilvejebringer et solidt datagrundlag for vurdering af fremskridt i byggesektoren i hele EU.
• Vejledning (med 13 bilag): Dette tager et nærmere kig på de nye og væsentligt ændrede bestemmelser i det reviderede bygningsdirektiv og giver fortolkningsmæssig og praktisk vejledning som svar på spørgsmål fra EU-landene.

Læs mere
Europa-Kommissionen, 30. juni 2025, Kommissionen udstikker kursen for EU's byggesektor hen imod større energieffektivitet og dekarbonisering
Europa-Kommissionen, 30. juni 2025, Meddelelse om godkendelse af indholdet af meddelelsen om vejledning om det omarbejdede EPBD/vejledning om det omarbejdede EPBD Der er 13 bilag:

1. Minimumsstandarder for energimæssig ydeevne for erhvervsbygninger og forløbskurver for gradvis renovering af beboelsesejendomme (artikel 9)
2. Finansielle incitamenter, færdigheder og markedshindringer (artikel 17) og kvikskranker (artikel 18)
3. Energiattester (artikel 19-21, bilag V) og uafhængige kontrolsystemer (artikel 27, bilag VI)
4. Renoveringspas (artikel 12, bilag VIII)
5. Databaser over bygningers energimæssige ydeevne (artikel 22)
6. Udveksling af oplysninger (artikel 16)
7. Nulemissionsbygninger (artikel 7 og 11)
8. Solenergi i bygninger (artikel 10)
9. Infrastruktur til bæredygtig mobilitet (artikel 14)
10. Tekniske bygningsinstallationer, indendørs miljøkvalitet og eftersyn (artikel 13, 23 og 24)
11. Kedler til fossilt brændsel (artikel 13, bilag II)
12. Fælles generelle rammebestemmelser for beregning af bygningers energimæssige ydeevne (bilag I)
13. Nye bygningers globale opvarmningspotentiale i hele deres livscyklus (artikel 7, stk. 2 og 5)