Bygningers miljømæssige fodaftryk
Det Europæiske Miljøagentur har gennemført en vurdering af bygningssystemet og foreslår en helhedsorienteret tilgang for at understøtte politikker, der fremmer klimaforbedring, bevarelse og genskabelse af biodiversitet samt en cirkulær økonomi. De undersøger, hvordan et fremtidigt bæredygtigt bygningssystem kan se ud, og ser på faktorer for forandring.
Hovedkonklusionerne er:
- Mere end 30 pct. af EU's miljømæssige fodaftryk stammer fra bygninger, og dermed er det den sektor med størst miljøpåvirkning.
- Samfundstendenser såsom en aldrende befolkning, øget velstand og et skiftende klima forventes at lægge pres på bygningsmassen. Udover en øget efterspørgsel efter flere bygninger, især i byerne, er der også behov for forskellige typer bygninger, der bidrager til miljø- og klimaløsninger. Derfor er bygningsmæssig bæredygtighed af stigende betydning i Europa.
- EU har regulering af flere aspekter, som fx energieffektivitet og klimaemissioner, byggematerialer og affaldshåndtering. En samlet politisk strategi for bygninger, der dækker alle livscyklusstadier og integrerer miljø- og klimaaspekter, ville hjælpe med at identificere synergier og undgå kompromiser.
- Hvert fase i en bygnings livscyklus har forskellig miljøpåvirkning, enten fra udvinding af råstoffer til byggematerialer eller ved nedrivning af bygninger. Det skal en bæredygtighedspolitik kunne tage højde for.
- Renovering og brug af byggematerialer med lav miljøpåvirkning bør prioriteres i fremtidens bygningssystem. Det er bygninger med et lavere energiforbrug og evne til at modstå klimaforandringer. Det er også relevant at inkludere hensyn til biodiversitet, fx biobaserede materialer, grønne områder, grønne tage og beplantning.
- Et bæredygtigt bygningssystem bør skabe overkommelig og tilgængelig bolig for alle. Dette mål kan understøttes af deltagelsesbaserede beslutningsprocesser, der fremmer stærke lokale fællesskaber, samt tilskud til bygningsrenoveringer og opgraderinger for at øge overkommeligheden af bæredygtige bygninger nu og i fremtiden.
Miljøagenturet har opstillet seks principper, som bør implementeres for at opnå et bæredygtigt bygningssystem i 2050:
- Prioritere renovering af eksisterende bygninger for at imødekomme efterspørgslen efter ekstra bygningsareal og transformation af EU's bygningsmasse
- Designe nye bygninger som cirkulære for at øge ressourceeffektiviteten og reducere affaldsmængden
- Prioritere brugen af byggevarer med lav miljøpåvirkning gennem hele deres livscyklus
- Fremme den grønne energitransition via bygninger, i overensstemmelse med relevant lovgivning som direktivet om bygningers energimæssige ydeevne.
- Gøre byggesektoren modstandsdygtig over for klimaforandringer, levere økosystemtjenester og bidrage til natur- og biodiversitetsgenopretning
- Overgang til et bæredygtigt EU-bygningssystem skal ske på en retfærdig og inkluderende måde.
Rapporten indeholder et væld af data om eksisterende bygninger og fremtidige tendenser. Et lille udpluk er:
- Den europæiske byggesektor bruger 1,8 mia. ton byggematerialer om året
- 48 pct. af miljøaftrykket fra bygninger stammer fra byggeri, vedligehold og reparation, 35 pct. fra fossile brændsler til opvarmning, 13 pct. fra elektricitet og 4 pct. fra vandforsyning, spildevand og affaldsindsamling (2021)
- I gennemsnit ejer 70 pct. deres bolig i Europa, men ejerforholdet varierer meget - fra lidt over 50 pct. i Tyskland til 100 pct. i Rumænien. I Danmark er det 55,9 pct. (2024).
Begrebet "bygningssystem" omfatter alle elementer af og aktiviteter relateret til produktion, konstruktion, brug, renovering og nedrivning af bygninger samt deres tilknyttede socioøkonomiske og miljømæssige påvirkninger. Det inkluderer ikke andre byggearbejder og komplementære systemer, som ikke primært er designet til at imødekomme menneskelige aktiviteter.
Læs mere
EEA, 30. sept. 2024, Addressing the environmental and climate footprint of buildings, EEA report 09/2024.
EEA pressemeddelelse, 30. sept. 2024, Renovations, sustainable building materials can boost Europe’s green transition.