24. januar 2019
Tags
#Genanvendelse #Madaffald #Biomasse #Træ

Bioasker med god fosfor-gødningsværdi

Fosfor-indhold og virkning af 10 forskellige typer af affald er undersøgt ved kemiske analyser og dyrkningsforsøg. Fosfor i halm-træ-aske kan være en fosfor-gødning sammenlignelig med kvæg- og svinegylle. Spildevandsslam også undersøgt. Ny analysemetode foreslås anvendt til at dokumentere forventet 1. års fosforeffekt, når restprodukter anvendes til jordbrugsformål.

Forskellige typer af affald kan anvendes som gødning, og anvendelsen bliver normalt reguleret af affald-til-jord-bekendtgørelsen, bioaske-bekendtgørelsen eller husdyrgødningsbekendtgørelsen. Disse restprodukter indeholder forskellige mængder af fosfor, men gødningseffekten af denne fosfor er ofte svær at vurdere. Et femårigt samarbejdsprojekt ”Gødningsværdi af fosfor i restprodukter” mellem Aarhus Universitet (DCA – National Center for fødevarer og jordbrug), SEGES, Eurofins, HedeDanmark, Aarhus Vand, Herning Vand og Dansk Standard er nu afrapporteret og fremviser spændende resultater.

Rapporten foreslår en specifik ”ny” analysemetode anvendt fremover som standard til at bestemmer affalds indhold af førsteårs tilgængeligt fosfor. Det drejer sig om samme metode, som anvendes til at bestemme jordens fosfortilstand (fosfortal, Pt). Dyrkningsforsøg har bekræftet, at denne analysemetode (ekstraktion af fosfor med bikarbonat) giver et rimeligt retvisende indtryk for fosforgødningseffekten af de 10 affaldstyper, som indgik projektet.

Projektet kategoriserer affaldstyperne og husdyrgødninger på følgende måde i forhold til fosforeffekt:

Lav effekt (< 5 % "bikarbonat-P i total-P") – ingen fosforeffekt 1. år men ”sandsynlig effekt” i de kommende år

  • Blød råfosfat
  • Biokul af kød- og benmel (pyrolyse af svine- og fjerkræ-benmel)

Medium effekt (5-30 % "bikarbonat-P i total-P") – en vis fosforeffekt 1. år og ”god effekt” de kommende år

  • Spildevandsslam_Fe-fældet (fra Holbæk Forsyning)
  • Spildevandsslam_Al-fældet (fra Hedensted Spildevand)
  • Biokul af slam:halm_1:4 (fra "Dong Energy's forgasningsanlæg Pyroneer")
  • Kød-benmel (DAKAs Øgro baseret på animalske biprodukter kat.II)
  • Kompost af madaffald:haveaffald_7:3 (fra BioVækst)
  • FMC-slam (”Cheminovas Fosforgro”)
  • Minkgødning_fast

Høj effekt (> 30 % "bikarbonat-P i total-P") – fosforeffekt ”som handelsgødning” 1. år og de kommende år

  • NovoGro (”Novo Nordisk/Novozymes' FosforGro”)
  • Aske af halm:træ_1:1 (bundaske fra Måbjergværket)
  • Kvæggylle
  • Svinegylle
  • Minkgylle

Dertil kommer fosforgødningen struvit (i projektet fra Åby renseanlæg), men struvit bør analyseres med almindelige analysemetoder for fosfor-handelsgødning og er fuldt på højde med handelsgødning.

Rapporten indeholder også en opgørelse af de potentielle mængder fosholdige affaldstyper i Danmark. Ud over affaldstyperne ovenfor som indgik i dyrkningsforsøgene, vurderes også mængderne af fosfor i animalske biprodukter kat.I, Protamylasse-biproduktet fra kartoffelmelsproduktion, biomasse fra plejekrævende naturarealer, mejerislam, slagteriaffald, Fertigro fra LEO Pharmas Heparin-produktion, fiskeslam, sojamelasse samt Eluatet fra Chr. Hansens mælkesyrebakterie-produktion.

Rapportens bilag gengiver tre nye dyrkningsvejledninger fra SEGES: en generel vejledning om anvendelse af restprodukter, én om anvendelse af komposteret madaffald og af komposteret haveaffald og endelig en vejledning om anvendelse af spildevandsslam. Dyrkningsvejledningerne omtaler gødningsvirkninger (N, P, K, m.fl.) og andre effekter ved anvendelse af restprodukterne til jordbrugsformål.

Rapporten ”Gødningsværdi af fosfor i restprodukter, DCA-rapport nr. 141, december 2018” fra Aarhus Universitet, DCA – Nationalt center for fødevarer og jordbrug, kan hentes her.

Forskerne bag rapporten fremlagde deres resultater på en temadag arrangeret af Brancheforeningen Genanvend Biomasse. Præsentationerne fra temadagen kan findes (nederst på siden) via dette link.

Relaterede nyheder