Benchmarking 2022 for deponier viser fald i mængder på 7% siden 2021
Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard har netop fremsendes resultater fra benchmarking af deponeringsanlæg foretaget for året 2022 til Miljø- og Fødevareudvalget. Det skal ses i relation til, at det i den politiske aftale om affaldssektoren af 21. juni 2007 blev besluttet, at deponeringsanlæg skal benchmarkes én gang årligt. Formålet er at øge gennemsigtigheden i sektoren og dermed skabe grundlag for en øget effektivisering.
Af fremsendelsen fremgår det, at baggrunden for at indføre obligatorisk benchmarking blandt andet var at gøre økonomien i deponeringsanlæggene mere gennemsigtig. “Benchmarking skal således anvendes til at måle branchens økonomiske effektivitet samt miljø- og energieffektivitet, og kan anvendes til at synliggøre udviklingen i affaldssektorens kvalitet og effektivitet. Hermed er det et redskab, der kan medvirke til at sikre, at deponeringsanlæg gennemgår en løbende effektiviseringsproces”, som det fremgår samme sted.
Af rapportens resumé fremgår følgende:
"Denne benchmarking omfatter økonomi og miljø på danske deponeringsanlæg for 2022. Benchmarkingen er baseret på en model, som var frivillig for årene 2008 og 2009, men som fra 2010 blev obligatorisk. I rapporten vises data for 2013 til 2022. Data er indsamlet i efteråret 2023.
Siden implementeringen af EU’s deponeringsdirektiv i 2009 er der sket en stor reduktion i antallet af deponeringsanlæg i Danmark, da mange anlæg ikke ønskede, eller kunne, fortsætte driften efter de nye regler. Benchmarkingen omfatter 40 deponeringsanlæg. Siden BEATE 2021 er der ikke tilføjet nye anlæg.
Benchmarkingen omfatter således 40 deponeringsanlæg, der er godkendt til at modtage affald efter kravene i bekendtgørelsen om deponeringsanlæg.
I benchmarkingen indgår ikke deponeringsanlæg for havbundsmaterialer. Af de 40 anlæg, som indgår i benchmarkingen, er 37 offentligt ejede, og de resterende tre er privatejede. I rapporten anvendes faste 2022 priser. Dette betyder, at der er nogle afvigelser i forhold til benchmarkingen for 2021, som var angivet i 2021-priser.
Den endelig deponeret affaldsmængde (ekskl. jord) har haft en faldende tendens fra 2013 til 2015, fra ca. 500.000 ton til ca. 450.000 ton. Affaldsmængderne har derefter ligget stabilt fra 2015 og frem til 2020. I 2021 er mængderne steget med ca. 120.000 ton svarende til ca. 27 pct. Stigningen skyldes en kombination af, at der er tilføjet tre nye anlæg i BEATE 2021 og at de resterende anlæg til sammen har deponeret større mængder affald. I 2022 er mængderne faldet igen, med 40.000 ton svarende til ca. 7 pct. Det samlede fald kommer af en kombination af naturlig variation med mindre fald (og stigninger) blandt flere anlæg, og relative større fald blandt tre anlæg.
Der er større udsving i den endeligt deponerede mængde jord. Mængderne af forurenet og ren jord varierer i perioden 2013 til 2022 mellem ca. 0,2 mio. ton og 2,9 mio. ton. Udsvingene kan i nogen grad forklares med diverse større anlægsarbejder. Fra 2020 til 2021 faldt den samlede mængde af deponeret forurenet og ren jord med ca. 2,1 mio. ton svarende til ca. 84 pct. Fra 2021 til 2022 er mængden igen faldet, med ca. 0,2 mio. ton svarende til ca. 40 pct. Udviklingen skyldes primært et fald i den deponerede mængde forurenet jord fra ca. 2,3 mio. ton i 2020 til ca. 0,04 mio. ton i 2022. Det store fald skyldes, at deponeringskapaciteten for forurenet jord i København er opbrugt, og den forurenede jord derfor er blevet mellemdeponeret indtil ny deponeringskapacitet er etableret. Faldet i deponeret forurenet jord, modsvares derfor af en tilsvarende markant stigning i mellemdeponeret jord, der skal deponeres, når der er ledig deponeringskapacitet.
Der er samtidig store regionale forskelle i deponering af forurenet jord. I København blev der i 2022 mellemdeponeret 1,9 mio. ton forurenet jord, mens der på de jyske anlæg i alt kun blev deponeret 0,01 mio. ton (8.503 ton).
Indtægterne på deponierne har ligget relativt stabilt fra 2013 til 2022 for affald, eksklusive forurenet og ren jord, mens de har varieret for forurenet og ren jord. Fra 2020 til 2021 faldt indtægterne fra forurenet jord med ca. 240 mio. kr., og fra 2021 til 2022 faldt indtægterne fra forurenet jord igen med ca. 6 mio. kr. til i alt 7 mio. kr. svarende til et fald på ca. 48 pct. fra 2021 til 2022. Det store samlede fald fra 2020 til 2022 skyldes, at et stort anlæg er under nedlukning og derfor har mellemdeponeret store mængder.
Indtægterne på deponierne dækker over varierende priser på forskellige affaldstyper, hvor blandet og mineralsk affald er dyrest (omkring 454 kr. pr. ton, eksklusive afgifter og sikkerhedsstillelse) og ren jord billigst (28 kr. pr. ton, eksklusive afgifter og sikkerhedsstillelse). Der er stor spredning på taksten for ren og forurenet jord i dag. Den lave takst på ren jord skyldes blandt andet fraværet af miljøkrav for denne fraktion, samt at der er anlæg, som kun deponerer ren jord og derfor kan gøre det billigere.
Sikkerhedsstillelsen for alt endeligt deponeret affald ekskl. ren jord varierer fra 21 til 826 kr. pr. ton i 2022. Det vægtede gennemsnit for sikkerhedsstillelse var på ca. 49 kr. pr. ton i 2022. Fyldhøjden har stor betydning for sikkerhedsstillelsen og varierer fra 1 op til 30 meter.
Mængden af opsamlet gas har fra 2013 til 2017 ligget relativt konstant omkring 2 mio. m³ gas. I 2018 steg den opsamlede gas til ca. 3 mio. m3 gas, hvorefter den sidenhen er faldet. I 2022 ligger den på ca. 2,2 mio. m3 gas."
Du kan læse BEATE 2022 ved at trykke hér.
