Bedre genanvendelse af plast kan gøre Danmark 1,6 milliarder kroner rigere - hvert år.
Kun 40.000 tons af de 340.000 tons plastaffald i Danmark genanvendes her i landet. Resten bliver enten eksporteret til genanvendelse i udlandet eller forbrændes i Danmark. Kun i alt ca 18 % genanvendes. Hvis Danmark ønsker at blive frontrunner på dette område opstiller rapporten foreslag til en en dansk plastvision.
Med målet om at blive en frontrummer foreslåes følgende fem konkrete mål og tiltag:
- En målsætning om 100% genanvendelse af plast
- Udfasning af ikke-genanvendeligt plast
- Find alternativer, hvor brugen af plast ikke fører til forurening
- Eliminering af behovet for ny fossiltbaseret plast ved at reducere, genanvende og udvikle nye bæredygtige biobaseret plasttyper
- Stop plast i naturen/havet
Der er ifølge rapporten store potentialer for danske virksomheder. Hvis Danmark når målet om 100% genanvendelse af plasten, inden for landets grænser, finder rapporten uudnyttede potentialer på mindst 1,6 milliarder kroner om året.
Rapporten blev lanceret i dag d. 17. januar på Innovationfondens konference "Klar til den næste plastrevolution?" i FN Byen i København.
Læs pressemeddelelsen fra Innovationsfonden og rapporten her.