Bæredygtige produkter skal være normen

Det er en del af indholdet i Europa Kommissionens forslag til en ny forordning om miljøvenligt design for bæredygtige produkter. Forordningen omfatter alle produkter, der markedsføres i unionen, undtagen fødevarer, foder og medicinalvarer.

Initiativet er en del af Kommissionens Grønne pagt/Green Deal og Handlingsplan for den cirkulære økonomi. Med forslaget ønsker Kommissionen at harmonisere reglerne, så medlemslandene ikke sætter nationale krav, som virksomhederne skal leve op til. Desuden er Kommissionen meget opmærksom på at minimere unionens afhængighed af ressourcer fra ikke-EU lande og øge selvforsyningen af særlige ressourcer.

Forordningen reviderer og udvider direktivet om miljøvenligt design (ecodesign) ved dels at omfatte langt flere produkter, dels ved at udvide anvendelsesområdet for de krav, som produkterne skal opfylde. Med forslaget skal produkter ikke kun være energieffektive, men også cirkulære og have en generel reduktion af deres miljø- og klimaaftryk.

Alle produkter skal fremover have et digitalt produktpas, der skal hjælpe forbrugerne med at vælge de bedste produkter og give andre dele af værdikæden information om fx reparation eller genanvendelse. Hvilken information produktpasset skal indeholde, vil blive fastlagt som en del af de produktspecifikke krav, men der lægges op til, at forskellige dele af værdikæden skal have adgang til den information, der er relevant for dem. Kommissionen skal etablere et register for alle produktpas.

Forslaget giver mulighed for at Kommissionen kan fastsætte obligatoriske kriterier for grønne offentlige indkøb. Når Kommissionen fastsætter sådanne krav, skal de tage hensyn til en række produkt parametre om bl.a. holdbarhed, reparationsmuligheder, genbrug, genanvendelse, energiforbrug og produktets miljømæssige aftryk målt over dets livscyklus (Annex I). De skal også tage hensyn til bl.a. behovet for at sikre tilstrækkelig efterspørgsel efter mere miljømæssige bæredygtige produkter (§58).

Som noget nyt bliver det sværere for store virksomheder at destruere ikke-solgte varer. Virksomhederne skal oplyse, hvor mange produkter de har leveret til forberedelse til genbrug, genfremstilling, genanvendelse, energiudnyttelse og bortskaffelse, og denne information skal gøres tilgængelig. Forslaget forbyder virksomheder at omgå dette krav om transparens, fx ved at sælge varer til en mindre virksomhed (SME), der ikke direkte er omfattet af reglerne. Desuden kan Kommissionen direkte forbyde destruktion af ikke-solgte varer, hvis der er særlige sundheds- eller sikkerhedsproblemer forbundet med det. Denne del af forslaget får retsvirkning samtidig med, at forordningen træder i kraft.

Forordningen er er en rammelovgivning, hvor de specifikke krav til hvert enkelt produkt eller produktgruppe skal fastsættes i delegerede retsakter. Forslaget fastlægger en ramme og en proces herfor. Indtil forordningen træder i kraft, har Kommissionen vedtaget en arbejdsplan for miljøvenligt design og energimærkning for 2022-2024, der skal omfatte nye energirelaterede produkter. Planen omhandler forbrugerelektronik (smartphones, tablets og solpaneler), der er den hurtigst voksende affaldsstrøm.

Kommissionen vil i slutningen af 2022 holde en offentlig høring af hvilke produktkategorier, der skal inkluderes i den første arbejdsplan 2022-2024. Deres eget foreløbige forslag er: tekstiler, møbler, madrasser, dæk, rengøringsmidler, maling, smøremidler samt ’mellemprodukterne’ jern, stål og aluminium.

Læs mere
Den grønne pagt: Nye forslag vil gøre bæredygtige produkter til normen og Europa mindre ressourceafhængigt.
Proposal for Ecodesign for Sustainable Products Regulation.
Ecodesign and Energy Labelling Working Plan 2022-2024.
Questions and Answers: Sustainable Products Initiative.
Factsheet on Sustainable Products.