Anbefalinger til miljøscreening og -kortlægning af bygge- og anlægsaffald

Opdaterede metoder til identificering og prøvetagning af bygningsdele, der er forurenet med miljøproblematiske stoffer

Teknologisk Institut har opdateret afsnit 5 i Miljøprojekt nr. 1656, 2015 om metoder til fjernelse af miljøproblematiske stoffer med den nyeste viden. I rapporten er det beskrevet, hvordan bygninger undersøges for miljøproblematiske stoffer.

Desuden indeholder rapporten opdaterede stofkort og det er beskrevet i hvilke byggematerialer, de miljøproblematiske stoffer historisk har forekommet. Der er blevet tilføjet et nyt stofkort for PFAS.

Bygningsatlasset viser sammenhængen mellem de enkelte miljøproblematiske stoffer og bygningsdele (tagkonstruktion, facader, m.v.) angivet i skematisk form. Bygningsatlasset er delt i ind i tidsperioder og henviser til de tidsperioder hvor de miljøproblematiske stoffer er blevet anvendt i bygningerne. PFAS-forekomster er inkluderet i skemaet.

Rapporten kan bruges som et opslagsværk, hvor man kan se god praksis for en miljøkortlægning samt et overblik over hvornår og hvor de forskellige miljøproblematiske stoffer er anvendt (per ultimo 2023).

Miljøscreening og -kortlægning kommer til at få stor betydning for, om byggematerialer kan genbruges eller genanvendes – særligt i forbindelse med de nye regler om selektiv nedrivning.

Det må forventes, at der i fremtiden vil blive tilføjet yderligere stoffer, som bør indgå i stofkortene og bygningsatlasset, da branchen konstant bliver klogere på fortidens miljøproblematiske stoffers forekomster og indvirkning på miljø og sundhed.

Læs mere
Miljøstyrelsen, Miljøprojekt 2269, 28. maj 2024, Anbefalinger til screening og kortlægning af bygge- og anlægsaffald.

Relaterede nyheder