Affaldsdirektivet m.fl i konsolideret udgave med ændringerne fra 30. maj 2018

EU's publikationskontor har udgivet konsoliderede/sammenskrevne udgaver af affaldsdirektivet, emballagedirektivet, WEEE-direktivet, bilskrotdirektivet, batteridirektivet og deponeringsdirektivet indeholdende de nye ændringer, som blev vedtaget den 30. maj 2018

Det er besværligt at læse og forstå de mange nye ændringer til affaldsdirektivet, som blev vedtaget med direktiv 2018/851 fra 30. maj 2018. Også ændringerne til de øvrige, reviderede affaldsdirektiver, emballage-, WEEE-, bilskrot-, batteri- og deponeringsdirektiverne, er nemmere at forstå, når ændringerne er indarbejdet i de gældende direktiver.

Brikkerne i dette puslespil er nu samlet af EU's publikationskontor på EUR-Lex i nye, konsoliderede udgaver af direktiverne, som også indeholder alle de øvrige, mellemliggende ændringer til direktiverne før maj 2018.

De konsoliderede udgaver er en stor hjælp, men de har dog ikke retlig virkning. Derfor indeholder disse udgaver links til de retlig gældende direktiver på den første side. Det skal også nævnes, at de indledende betragtninger (preamblerne) fra de retlig gældende direktiver ikke er medtaget i de konsoliderede udgaver.

Herunder findes links til EUR-Lex' nye, konsoliderede udgaver af de omtalte direktiver:

(vælg sprog, DA=dansk, og filformat)

Find den konsoliderede udgave af affaldsdirektivet her.

Find den konsoliderede udgave af emballagedirektivet her.

Find den konsoliderede udgave af WEEE-direktivet her.

Find den konsoliderede udgave af bilskrotdirektivet her.

Find den konsoliderede udgave af batteridirektivet her.

Find den konsoliderede udgave af deponeringsdirektivet her.

Relaterede nyheder