Affaldet skal væk fra hav og strande
"Affald hører ikke hjemme i naturen. Meget af det flyder hertil fra udenlandske farvande, men en del stammer også fra os selv i Danmark og det skal vi tage ansvar for. Derfor er vi på vej med en ny informationsindsats" udtaler miljø- og fødevareministeren
En rapport fra 2015 viser, at affaldet på de danske strande og i de danske have primært stammer fra fiskeri og turisme, og derfor er disse målgruppen for den kommende kampagne. Kampagnen er medfinansieret af EU via Den europæiske Hav- og Fiskerifond og forventes at være klar i 2018.
Selvom denne kampgane retter sig mod alle typer affald, er plastik stadig et af de største problemer for verdens have. Derfor ønsker miljø- og fødevareministeren også, i samarbejde med med alle Folketingets partier, at arbejde videre mod udfærdigelsen af en national plasthandlingsplan.